Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
728
ROMSDALS AMI
sættelso af det jydske rev. Fiskerne p^ia Storeggen har dog selv
utvivlsomt havt en rigtig forestilling, og Strøm angiver rigtig, at
deres fiskeri derude fandt sted paa 90—120 favnes dyb.
Under ledelse af K. Motzfeldt paabegyndtes dette arbeide i
aaret 1844 med seilfartoiet «Jernbarden». I løbet af sommeren
dette aar blev da dyblodning anstillet mellem Froøerne og indtil
noget söndenfor .Stad; efter Motzfeldts beretning var de indvundne
resultater af liden betydning. I)er fandtes ingen slig havbro,
som man havde antaget, og bankerne viste sig ved dybe render
at være delt op i flak som «var fortsættelsen undervands af de
fra fastlandet udstikkende halvøer». Han foreslog arbeidet
indstillet, hvilket bifaldtes.
Til dette resultat bidrog selvfølgelig meget de store
vanskeligheder for arbeidet med seilfartøi, og arbejdsmetodernes ringe
udvikling paa den tid. Størst rolle har dog vistnok mangelen
paa forstaaelse af arbeidets betydning spillet.
Som grunde for arbeidets ophør anførte Motzfeldt, at de
foretagne lodninger syntes at godtgjore, at ingen sammenhængende
havbro fandtes udenfor Søndmørs og Romsdals kyster, videre at
bankfiskeriet var af for liden betydning til, at dyblodningen kunde
faa nogen værdi for dette, fremdeles at det, for at faa et tro
billede af havbunden, var nødvendigt at tage en uendelighed
af sikkert beliggende lodskud, hvilket fordrer en mængde nøiagtig
bestemte punkter paa land. De ældre, Groveske karter var hertil
langt fra nøiagtige nok; videre hed det, at lodskuddenes nøiagtige
beliggenhed lod sig ikke bestemme langt fra land.
Det varede helt til 60-aarene, før disse indvendinger blev
overvundne.
I 1864 ansøgte amtmanden i Romsdals amt om, at
bankerne udenfor kysten maatte blive oploddede paa grund af den
store udvikling, bankfisket havde faaet udenfor amtets kyster.
Man haabede at opdage nye banker, saa man kunde undgaa den
store sammenstimling af norske og udenlandske, væsentlig svenske,
fiskere paa en indskrænket plads, hvilket gav anledning til mange
kollisioner.
Der bevilgedes da midler til bj’gning af oplodningsfartoiet
«Hansteen» til drift af dette og til udvidelse af
kysthydrogra-feringen.
«Hansteen»s arbeider begyndte i 18H 7 med dyblodning
mellem Færder og Mandal. Arbeidet udstraktes 3Vä—1 mil af
land med 8 å 10 lodskud paa hver kvartmil. I 1867 oploddedes
Vestfjorden, 1869 strækningen Stad- Hero, 1870 Hero—Bratvær.
Fra 1876—1895 oploddedes i en afstand af 12 —15 mil hele
kysten fra Kristiansund til grændsen mod Rusland. Da man paa
strækningen Stad—Røst ikke overalt havde naaet ud til eggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
