Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
778
HOM SI) A I,S AMT.
8 til 12 gange om sommeren. De fangede ikke alene en mængde
kveiter, hvoraf der virkedes rav og rekling til husbrug og til salg,
men ogsaa langer, som tørredes og solgtes med stor fordel. Ved
dette slags fiskeri alene kunde en mand aarlig fortjene 30 til
40 rdlr.
Kveitefisket var ikke det vigtigste; thi kveiten fangedes her
om sommeren og tilvirkedes til rav og rekling, som i
sommervarmen blev altfor tor og seig. Men hvad der ikke kunde vindes
ved kveitefangst, erstattedes ved langerne, som fiskedes overflødig
og af god beskaffenhed paa Storeggen; de kaldtes blankelanger
til forskjel fra skrub- og fleklanger, som fangedes dels nærmere
land, dels i de dybe fjorde; de var mere uanselige og i ringere pris.
7 eller 8 fiskere reiste sammen til Storeggen, og paa hver
reise kunde de fange et par hundrede langer; 10 raa langer gav
1 vog tørre langer, og 1 vog betaltes sædvanlig med 1 rdlr. Paa
hver reise vandt de omtrent 20 rdlr. paa fisken, foruden tran af
leveren, der ansloges til mere end 1 tønde, eller til mere end
10 rdlr.
Dertil kom kveiterne og lever og tran af de store haafiske,
nemlig haabrand, haakjærring og haamær, som undertiden
fangedes.
For fogderiet anslog Strøm udbyttet af langefisket aarlig til 5 å
(5000 voger, den største del fra Nordøerne eller Haram præstegjeld;
det var bekjendt, at især dette fiskeri havde gjort Nordøernes
beboere rige og velholdne.
Strum mener, at fisket paa Storeggen kunde drives enten med
de sædvanlige otringer eller ogsaa med større og sterkere fartøier,
som jagter eller skuder, hvilke havde været brugelige i ældre tider
til samme drift saavel paa Søroerne som Nordoerne.
Rathke, der skrev omkring 1802, omtaler, at der i ældre
tid var brugt større fartøier paa Storeggen. Han ytrer, at det
maatte være en velgjerning mod Søndmors fiskere, om handelen
paatog sig at udrede de saa ofte foreslaaede og i ældre tid
brugelige store fartøier til fiskeri paa bankerne, f. eks. den saakaldte
Storeg. Den sterke strøm, siger nogle fiskere, vil hindre fartøiet
i at ligge der i fiskeri. Auditør Molberg har allerede oplyst om
muligheden: han var i aaret 1742 øienvidne til, at 6 hollandske
fiskehuk kerter laa og fiskede paa fiskebanken Gryttingen, 16 mil
fra land.
Efter Ketil Motzfeldt dreves fisket, med otringer ogsaa i 1844.
Indtil 1862 blev fisket paa Søndmør drevet omtrent paa
samme maade som paa Strøms tid omkring 1750. Fra øerne
Vigra, Lepso, Haram o.s.v. dreves om vaaren torskefiske med
snøre og garn paa grunderne udenfor til ud i april (paaske), saa
drev de sommerfiske paa fiskepladsene Langgrunden og Storeggen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
