Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
779
med liner fra store otringer. Om høsten drev de hjemmefiske
(taretorsk) paa grunderne og hysefiske til husbrug fra færinger’
mest med haandsnøre og krabbe til agn. Ved anlægget af
Aalesund som kjøbstad i 1848 var der i mange henseender skabt et
sted for lettere omsætning mellem de forskjellige dele af fogderiet
og udenverdenen.
Imidlertid begyndte svenske fiskere fra Bohuslän at drive
fiske paa Storeggen.
De svenske fartøier, som fiskede paa Storeggen, var skuder
med to master med gaffelseil paa stormasten. To slige fartøier,
«Doggeren» og «Jæderen», blev i 1850-aareue af sydøsten
fordrevet til Egersund.
Førerne af de to nævnte fartøier, Anders og Ole Berentsen, hørte
af en skipper, at ofringerne drev sommerfiske paa Sørmandsneset
og Skateneset paa Storeggen. I 1861 prøvede disse svenske fiskere
at seile til Storeggen, og de kom ind til Valdersund for der at salte
den store fangst, de havde gjort af svær lange, som uden hoved
og indvolde veiede op til 18 kg.
Allerede i 1863 var der 20 bankkuttere paa Storeggen ; de
vedblev senere at drive der i over 20 aar, eller til ud i 1880-aarene.
1866 gjordes der forsøg paa at drive skreifiske med fartøier
istedenfor som hidtil aabne baade. Man byggede i Bohuslän mange
mindre skuder paa 20—30 ton, som deltog i torskefisket om vaaren
paa Søndmørsbanken, og senere om sommeren fiskede de ikke
paa Storeggen, men drev sommerfiske udenfor Bohuslän og paa
Skagerakbankerne. Disse mindre fartøier kaldtes beseilere, fordi
de holdt det gaaende under seil, medens baadene trak linerne;
de store skuder kaldtes liggere, de laa for varp og lod baadene
seile op til sig.
Foruden Skagerak, Søndmørsbankerne og Storeggen begyndte
svenskerne snart at prøve andre felter, og lærte at kjende
fiskepladsene langs Nordsjøens og Skageraks rev. De prøvede felterne
rundt Shetland og gjorde enkelte forsøg ud for Finmarkens kyster.
Ved det urgamle baadfiske paa Søndmørsbankerne var der
udviklet en fiskerbefolkning, som efterhaanden lærte af de svenske
fiskeres driftsmaade og fangster. Allerede i 1862 blev bankfisket
drevet af 8 svenske og 5 norske fartøier, af de sidste var to kjøbt fra
Sverige. Disse fartøier havde tilsammen en fangst af 48 000 kr.
Firmaet Rønneberg & Sønners to fartøier, «Storeggen» og «Fursten»,
havde en fangst af 13 862 stk. langer, 8 097 stk. brosmer, 493
stk. torsk etc. til en værdi af 12 100 kr.
1 1863 var der 20 norske og 20 svenske bankfartøier med
en fangst af 144 000 kr.s værdi, men i de følgende aar aftog
antallet noget; i 1866 var der kun 8 norske og 6 svenske fartøier.
Denne første begyndelse paa havfiske med fartøier med dæk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
