Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(784
ROMSDALS AMT.
pen kaldte svenskerne den vinkel, som 100-favnekurven danner
paa Nordsjobanken, idet den ved bankens nordlige afheld mod
Nordhavsdvbet vender mod vest henimod Shetland.
Efter de erfaringer, søndmøringerne havde gjort paa
Stor-eggen om ofte rige forekomster paa dybere vand, blev deres
fiskepladser noget anderledes end svenskernes. Svenskerne fiskede
nemlig paa 100—150 favne, medens nordmændene begyndte at
drive hele det nordlige Nordsjoafheld mellem Shetland og
svenskernes plads Tampen. Allerede i 1899 kom nordmændene her
helt hen til Shetland, og de kalder fra nu af hele Nordsjoeggen
mod Nordhavsdybet for Tampen, som er blevet navn paa en af
deres vigtigste fiskepladser. Her fiskes der nu hvert aar meget i
dybder fra 150-—300 favne, mest i maanederne mai til august.
Fra september til november drives der igjen mere paa østsiden
af renden, men særlig paa strækningen søndenom Sørmandsneset
til Aktivneset, hvor kveiten stadig fiskes om høsten.
1 1902 fortsatte «Michael Sars» aalesundernes fiskeforsøg
paa Shetlandseggen mod vest. Der anstilledes en række forsøg
rundt hele Færøbanken samt over den undersjøiske havryg mellem
Færøerne og Island.
Fiskeforekomsterne paa nord- og sydsiden af Færøbanken og
Færø—Islandsryggen fandtes at være væsentlig forskjellige. Paa
nord- og østsiden af Færøbanken var i dybder ned til 250 favne
lange, torsk, kveite og brosme, ligesom paa Storeggen, og paa hele
den lange eg af de norske kystbanker. De samme fiske fandtes
ogsaa i store mængder paa havryggen til Islaud. Paa sydsiden
af Færøbanken fandtes helt andre fiskearter, af hvilke de store
haiarter gjorde ethvert fiskeri umuligt, paa grund af det linetab,
de forvoldte. Forsøgene maatte derfor begrændses til Færobankens
nord- og østside og til den omtalte havryg. Her lykkedes det
at gjøre gode fangster; engang i løbet af 2—3 dage 5 000 kg.
kveite, en anden gang 7 000 kg. i en uges tid.
I juli 1902 erholdtes paa 8 850 kroger, hvoraf 1416
kveite-kroger, i 15 sætninger 1 553 fiske, hvoraf 149 kveiter (store), 445
torsk, 784 brosmer, 105 blaalanger, desuden endel uer, sei og
langer. Ogsaa i mai maaned 1903 var feltet rigt paa kveiter.
Efter disse forsøg blev der drevet betydeligt fiske af
aalesunds-dampere paa Færøbanken høsten 1902. De fiskede ca. 350 000 kg.
kveite foruden rundfisken.
Gode fangster er der ogsaa gjort paa Færø—Islandsryggen.
Der er forholdsvis lidet lange og forholdsvis meget torsk mod
fangsterne paa Storeggen.
Paa de rige islandske banker drives der store og
forskjelligartede fiskerier. Foruden sild og trawlernes fisk, rødspætter og
hyse, er torsken den vigtigste. Torsken fiskes baade under skrei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
