Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
785
fiske og sommer- eller bankfiske, og disse bedrifter gaar over i
hinanden og drives paa den samme maade.
I bankfisket deltog i 1907 fra Aalesnnd 02 dampskibe og
60 motorbaade, hvilke fiskede til et beløb af 1 615 888 kr., og med
tillæg af fisket fra Kristiansund er udb_yttet skjonsmæssig anslaaet
til en værdi af 1 680 000 kr. Kun fangsten af lange, brosme og
kveite er medregnet. Der betaltes som gjennemsnitspris 16, 12
og 25 øre pr. kg., og den fangede vægtmængde kan ansættes til
ca. 4.5 mill. kg. lange, 3.3 mill. kg. brosme og 1.9 mill. kg.
kveite.
Da Storegfisket i 60-aarene begyndte at tage sig op, kom der
til en ny udførselsvare, klipfisk af lange og brosme; den gik dels til
Spanien og dels til Skotland, tørsaltet lange afsattes hovedsagelig
til Sverige. Det egentlige kveitefiske og afskibning af fersk
kveite, hovedsagelig til England, begyndte i 80-aarene; fersk
kveite udførtes ikke blot til Phigland og Hamburg, men ogsaa til
Kristiania og indlandet.
Eksport af fersk kveite og anden storegfisk i slutningen af
80-aarene og begyndelsen af 90-aarene var liden i forhold til den
senere eksport, efterat fiskedampskibenes antal var steget.
Der er anstillet forsøg med anvendelsen af kveiterogn som
agn ved sardinfisket. Til dette fiske anvendes særlig torskerogn,
men og enkelte andre sorter rogn.
Sardinfisket foregaar paa den maade, at rognen, efterat være
udgnedet, kastes ud langs garnet, som flyder med korken i
vandskorpen. Derved lokkes sardinen til at gaa paa garnet.
Produktionen af rogn har dog ikke været tilstrækkelig for behovet.
Noget kveiterogn faaes bl. a. under bankfisket. Hidtil har
man kastet rognen overbord.
Forsøget blev udført fra to fartøier hjemmehørende i
Con-earneau, og det heder derfra, at kveiterognen har vist sig at være
ligesaa brugbar som de øvrige rognsorter — hvis den ikke var
endda bedre.
Kveiterognen er ikke saa ligetil at salte, naar man ikke
har tilstrækkelig erfaring, og den er ikke indarbeidet blandt de
franske fiskere.
Rognen maa lægges ned i rigeligt salt. Rognens to halvdele
skjæres fra hinanden med et snit og lægges forsigtig i tønden,
idet man lader rigeligt salt komme til rundt omkring overalt.
Man maa ikke lade to stykker rogn ligge indtil hinanden uden
et lag med salt imellem. Rognen saltes i tætte tønder —
«lage-saltes» med andre ord.
Rognen maa holdes godt med lage til enhver tid, og tønderne
maa være gode og solid baandet. Rognen maa i det hele
behandles meget forsigtig.
50 — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
