Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(786
ROMSDALS AMT.
Hornfisket efter makrel i Nordsjøen har fra Romsdals
amt været drevet i 1893 med 668 mand, hvoraf hele 638 fra
Aalesund. Udbyttet var 3 806 tonder a /O kg., med
gjenneni-snitsværdi 62.5 øre pr. kg. eller 166 000 kr. Udbyttet pr. mand
bliver 5.7 tonder til værdi af 249 kr.
Som det sees (pag. 688) var udbyttet i 1901 72 797 kr., i
1901—04 lidet eller intet, i 1905 var det 55 666 kr., men de
følgende aar ringe.
Sildefiske. I Romsdals amt fiskes sommersild, storsild,
vaarsild og smaasild. Dette er ikke forskjellige arter af sild,
men sild af forskjellig alder og af forskjellig kjønsmodenhed.
Fedsilden eller sommersilden er saaledes ikke en egen
sildeform, men det er vaarsildens afkom i forskjellige aldersstadier;
men medens vaarsilden kommer ind til kysten for at gyde, saa
kommer sommersilden ind efter aate, og dens forekomst langs
kysten er i det hele uregelmæssig. Sommersildens fedme beror
paa den omstændighed, at den, som man siger, «har istedetfor
rogn og melke ister»; den kommer følgelig ikke ind til kysten
for at lege.
Fedsilden er af forskjellig størrelse, og den kommer i
handelen under forskjellige navne som kristianiasild, middelsild,
kjøbmandssild, men disse forskjellige sorter er kun forskjellige
aldersklasser af samme sild.
Der er alle overgange i sorteringerne, som stor og smaa
kristianiasild, stor og smaa middelsild, stor og smaa kjøbmandssild.
Sildens hovedsagelige næring er aate, sildeaate, det vil sige
smaa fritsvømmende krebsdyr. Mod vinteren bliver der rogn og
melke i silden, det er da storsild, som er en fuldsild, det vil sige
den har rogn og melke, og senere samles silden som vaarsild,
graabensild, og søger ind mod kysten for at lege paa grundene.
Vaarsilden kan komme saa tæt, at sjøen er grøn, og havet
hvidtes, naar den gyder.
Silden lægger sin rogn paa bunden, og hunnerne kommer i
størst antal først, medens hannerne er talrigst, naar udsiget
begynder.
Sildefiske med liot. Silden fiskes dels med not og dels
med garn. Sildenoten var i Strøms tid tæt bunden af tyk traad
og holdt i bredde 9 å 10 favne, men i længde oftest 80 favne.
Den brugtes især til at spænde tvert over en vik, hvor silden
kom. Paa denne maade fangedes sommersild og især vaarsild,
som om vaaren eller straks efter jul kom ind .i ubeskrivelig
mængde. Undertiden bandtes to noter sammen’ og sattes udenom
sildesværmen for at drive den ind til et bekvemt sted mod land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
