Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
787
Paa denne maade kunde der indspærres en utrolig mængde sild i
havbngterne; ved et sildekast kunde fanges sild til mange
skibsladninger og saa overflodig, at sildenoten ikke kunde trækkes nær
til landet uden at briste; man maatte da ofte indenfor den store
not fiske med en anden mindre.
Fisket af vaarsilden foregik i Strøms tid med not om
vinteren eller straks efter jul og var da ikke meget gammelt;
det begyndte i 1736, eller rettere 1740, omtrent paa den tid,
da den almindelige misvækst og dyrtid indtraf i Norge; da saa
man allerførst paa vesterleden eller den nordenfjeldske kyst, især
i Nordmors, Romsdals og Søndmors fogderier, en ubeskrivelig
mængde hval og vaarsild at komme ind fra havet og opfylde alle
fjorde og havbugter. Denne slags sild var vistnok ikke ganske
ubekjendt, men at se den i saa stor overflødighed og i følge med
saa mange hvaler var ganske nyt og usædvanligt; nogle af de
første aar gik derfor bort, inden man lærte at fange den og at
virke den til kjobmandsgods.
Den tjente mangfoldige mennesker baade paa Søndmør og
andensteds til underholdning i de d}’re aaringer. Efter nogle faa
aars forlob begyndte man for alvor at benytte denne sild; aarlig
blev en utrolig mængde saltet og udskibet, ikke alene fra
Roms-dals amt, men ogsaa fra Søndfjord og andre egne nærmere
Bergen, skjont neppe nogensteds mere end fra Kristiansund, hvor
næsten aarlig blev virket 70—80 000 tdr. sild, og hvor en hoben
mennesker for samme aarsags skyld havde sat sig ned.
I Borgund sogn, eller rettere i den del af sognet, som kaldes
Borgensund, blev aarlig virket 10—12000 tdr. vaarsild; hver
tønde betaltes med 8—12 mark danske, de paagaaende
omkostninger var maadelige og bestod mest i saltet, som for liver tønde
beløb sig til 2’/ü eller 3 mark danske, dernæst i træerne, som
bestod af furu og kostede 1 rigsort stykket.
Paa Søndmør kunde sild kjøbes fersk for meget billig pris;
1 tønde, arbeidslønnen for dens virkning iberegnet, kom ikke
høiere end 20 skilling eller 1 rigsort. Foruden det, som virkedes
til kjøbmandsgods, blev en stor del aarlig solgt fersk eller usaltet
i fjordene, saa denne sild var ikke til mindre nytte i
husholdningen end i handelen; dels fersk, dels saltet, tørret og røget
blev den brugt næsten hele aaret igjennem. Desuden blev den
ofte anvendt til foder for kreaturerne. Tid efter anden begyndte
den at tage af, og kom næsten hvert aar noget senere end sædvanlig.
Fra aaret 1756 var der ingen vaarsild. Den saaes i havet
og udenfor land, men søgte ikke ind til land. Efterat den
20 aar i rad havde besøgt kysterne, blev den borte.
Da vaarsilden havde tiltaget, aftog sommersilden tid efter
anden; den sidste er, skriver Stram, aldrig fisket paa Søndmør i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
