- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
788

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7(788

ROMSDALS AMT.

betydelig mængde, og den kom ikke i nogen hoi pris, da den
faldt i de hedeste sommerdage, da den sædvanlig bedærvedes,
om den end forsyntes med salt. Der saltedes dog noget aarlig
til husholdningen og til salg i Bergen og paa Romsdals marked.

Sildefiske med not blev forbudt i Trondhjem i 1772, og
forhudet udvidedes til Nordland og Finmarken i 1816. Forst i 1845
blev forbudet ophævet.

Noten har vistnok været kjendt meget længe i Norge. Til
et notlag horer et dæksfartøi, der bruges som logifartoi, 3 store
notbaade forsynet med en trærui, over hvilken noten løber ud,
videre en spilbaad og to letbaade.

Til notbruget hører 4 nøter: En stornot l(iO—170 favne
lang og 20 favne dyb, en mellemnot 120 favne lang og 15 favne
dyb, en laasnot 70—80 favne lang og 10—12 favne dyb, en
orkastnot 25 favne lang og 7 favne dyb. Desuden en hel del
andre redskaber, som taug til at Ilive ind noten, haaver til at tage
op sild, ankertaug (penter) og kagger, skimler til at skræmme
silden fra at gaa ud af noten, vandkikkert o.s.v. Der er i regelen
16— 18 mand med i et notlag under en notbas og en underbas

Notbasen og underbasen ror hver i sin lethaad, naar de
søger efter sild, idet de holder et fint snøre eller en
messing-traad, hvortil der er fæstet et lod, ytterst ude paa pegefingeren
for at undersøge om der er sild. Man mærker paa snøret, om
der er meget sild, idet silden støder an mod snøret.

Notbaadene og spilbaaden holder sig lidt agtenfor; naar sild
mærkes i tilstrækkelig mængde, giver notbasen ordre, og noten
kastes saa hurtig som muligt, saaledes at silden indesluttes
mellem land og noten. Idet der kastes, ror spilbaaden hen og
gjør notarmen fast i enden af noten og bringer tanget iland;
tauget kastes til haandspillet, og indhivningen begynder, idet en
af letbaadene stadig bruger skimlen, et hvidmalet ca. 4 fod langt
bordstykke, som har form af en fisk og forsynet med jernstykke
i hovedet. Skimlen kastes ned og trækkes op af vandet alt i et
for at skræmme fisken l’ra at gaa udenom noten. Naar noten er
trukket saa langt ind, at laasnoten kan omslutte al fangst, kastes
denne udenom og stornoten tages op. Laasnoten bliver derefter
forankret (pentet). Fangstens størrelse kan en flink notbas ofte
temmelig nøie bestemme ved at ro med loddet inde i noten og
derved fole sildens stød mod snøret. I almindelighed bliver silden
staaende en stund i noten, hvis denne ligger paa et trygt sted,
den befries derved for aate eller maveindholdet, der har skadelig
indfh’delse paa silden. Tømningen af noten foregaar med
orkast-nøter, som kastes inde i laasnoten, og fangsten i denne haaves
op i notbaadene og føres til kjøberen. Silden gaar inde i uoten
stadig rundt i ring (notgang).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0810.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free