Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKEHIER.
789
Det hænder, at man paa grunde steder kan «kaste» uden
at bruge land som et støttepunkt for noten; da sættes noten i
en ring og afstøttes godt.
Fangsten deles paa forskjellig vis; ofte faar fiskerne
halvparten af fortjenesten, redskaberne faar den anden halvpart.
Mandskabets halvpart bliver delt i en lot pr. mand, og saa er der
blindlotter til logifartøiet med lys og brænde og en til notbasen,
som saaledes faar to lotter. Notbasen har desuden fast løn af
notbrugets eier.
Ofte bruges nu dampskibe til slæbning af notlag fra sted
til sted, og da faar dampskibet oftest 10—15 pct. af fangsten.
En damper har almindelig flere notlag at slæbe, og ofte pleier
disse at fiske i «lag» og dele indtægten. Der er meget indviklede
vedtægter om «lag», landslot o.s.v. Ofte eies notbruget af en
eller flere notbaser eller af handelsmænd.
Sildefiske med garn. Sildegarn bestod paa Strøms tid af fin
traad, bundet i masker af 1 l/s tverfingers størrelse i kvadrat. De
sattes sædvanlig ved nesene, o: landpynterne, hvor strømmen eller
atterrendingen gik stridest, og hvor silden helst opholdt sig.
Garnfisket efter sild drives nu enten med sættegarn eller
drivgarn. Sættegarnet heftes fast paa et bestemt sted, drivgarnene
driver lose omkring uafhængig af land eller bund, men er fæstet
sammen garn i garn til en «lænke», hvis ene ende er fæstet til
fartøiet eller baaden.
Sættegarnsfiskeriet, der er meget gammelt i Norge, foregaar
mest i fjorde og sund, hvor bund og strøm tillader det. Baadene
og garnene er forskjellige, men fremgangsmaaden er omtrent ens
overalt. Til sættegarnsfisket bruges altid aabne baade paa 15—50
tdr. med 3—6 mand med 12—30 garn. Garnene sættes i «lænker»
paa 3—5 garn paa steder med passende dybder. Disse lænker
bliver forankret i begge ender og holdt oppe af kagger med taug
fastgjort i enden af hvert garn. De sænkes ned i forskjellige
dybder og ofte, især under vaarsildfisket, bliver de sat paa
bunden. Garnene sættes om aftenen og trækkes i lysningen.
Naar de er trukket, bliver silden aftinet og garnene lagt paa
fjeldet.
Indtrækningen i baaden foregaar over en lang rul.
Drivgarnsfiske kan drives fra baade, idet garnlænken er
heftet til en baad, som seiler, eller det kan drives fra fartøier,
og da enten ved kysten, hvor silden bringes fersk i land, eller
som havfiske, hvor silden saltes ombord.
Fiskere fra Ona og Bud siges længe at have fisket sild ogsaa
med drivgarn fra aabne baade. Først efter 1895 er
drivgarns-fisket udenskjærs blevet almindeligt, og sildefisket foregaar nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
