Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(808
ROMSDALS AMT.
side om side, som alle er fæstede til samme telne rundt hele
garnet. Det midterste er fintraadet og af maskestørrelse omtrent
som et storsildgarn, medens de to udvendige net er af tykkere
traad og af maskestørrelse omtrent 3—4 omfar.
Garnet er forsynet med korkefløit og sten. Det er særlig
praktisk ved, at det fanger al slags fisk fra sild til den største
lorsk, hummer, krabber etc., idet de vikler sig let fast.
Trold-garnet skal være indført fra Frankrige; det gaar ogsaa under
navn af «fransk garn».
Fiske med aabne baade drives om sommeren som
hjemmefiske efter al slags fisk i fjorden og i skjærgaarden, men ogsaa
ude paa havet op til 2—4 mil fra land. Her bruges mange
redskaber: snøre, liner, nøter, torskegarn, sildegarn, flyndregarn,
troldgarn, ruser, teiner og glip.
Paa dybsagn fiskes torsk, hyse, uer, sei og smaafisk, paa
liner mest brosme, lange, hyse, torsk og kveite, og ofte langt
fra land.
Naar det er sjøveir, ligger befolkningen paa fiskeværene
undertiden paa havet hver dag og fisker den fisk, som gaar
under land. Fi*ke af torsk eller smaatorsk foregaar hver dag
langs kysten, naar veiret tillader det.
Seifisket er noksaa betydeligt.
Den aarsgamle sei kaldes mort og holder sig nær ind ved
land; naar den er et aar gammel, kaldes den «smaapale» og
«gauk-sei» ; de kaldes ogsaa efter alderen tvivettres og trivettres sei,
hvad der svarer til «pale» og ’<storpale». Naar den er fire aar
gammel, er den voksen og kaldes da «graasei», «ufs» eller
«sei-ufs». Det er en graadig rovfisk, som jager sild og skreiunger
og andre mindre fiske. Den fiskes paa mange maader, mest med
dorg, med synkenot eller sækkenot. Særlig holder den til paa
seigrundene, det vil sige, grunde steder, klakker eller skaller, helst
ud imod havet, hvor havet brækker i storm, og hvor den gjør
jagt paa skreiunger og andre fiske og sjødyr. Her fanges den
om sommeren og om høsten med synkenot; thi den sætter
tilbunds, naar den bliver notevar. Ufsen eller graaseien følger
helst silden.
Sei, skriver Strøm, nemlig baade den store ufs og den
saakaldte sækkenotsei, fiskedes somme aar i temmelig mængde; den
solgtes tørret og saltet paa Romsdals marked, dels som tørret ufs
til kjøbstæderne; men det meste forbrugtes i husholdningen, saa
at den ikke ansaaes for nogen vigtig handelsfisk, men vel dens
lever, som giver god og megen tran.
Udbyttet af dette slags fisk anslog Strøm til 10 ti 12 000 rdlr.
aarlig, i 1908 var det i amtet 128 443 kr., deraf paa Søndmør
45 795 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
