- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
824

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7(824

ROMSDALS AMT.

skjæl (mytilus tnodiolus), skjønt det ikke er fuldt saa velsmagende
som blaaskjæl.

Hjerteskjæl (cardidæ) er almindelig i sandfjærer og spises af
englænderne som østers.

Kuskjæl (cyprina islandira) er ogsaa spiselig, ligesom buhunde,
konk (buccinidæ), der or meget velsmagende og anvendes som agn.

Strandsnegler (litorinidæ) steges i udlandet paa en rist og
sælges i store mængder paa torvene.

Endelig albuskjæl (patellidæ) er tjenlig baade som føde og
som agn.

Skjæl er lidet benyttet som fødemiddel her i landet.
Blaaskjæl er dog et godt næringsmiddel, naar de bliver vel tillaget,
men kjøkkenet er meget konservativt, naar det gjælder at
benytte nye ting.

Fremmede sjøfolk, der kommer hid, gaar ofte langs stranden
for at spise skjæl, üe har vænnet sig til at spise skjæl og anser
disse for et sundt og nærende fødemiddel.

Men om man har den fordom ikke selv at ville spise den
slags ting, burde niau ikke forsømme at faa istand en udførsel
til de lande, hvor de almindelig benyttes som føde. De findes
almindelig i sunde og fjorde, men nogen udførsel er ikke kommet
istand. Hellands udførsel af blaaskjæl er i 190(3 opgivet til
30 609 246 kg.

Efter den låve pris af 3 kr. pr. 100 kg., bliver dette for
1906 en indtægt paa første haand af henimod 1 million kr.,
hvortil kommer omsætningen indenlands. Hollænderne tog
blaa-skjællet under kultur, som østersen, og det sysselsætter mange
mennesker. Alene i Zeeland er der ca. 450 fartoier, deraf to
dampskibe, i brug ved blaaskjælavlen.

Blaaskjæl er ikke mere giftige end østers. Blaaskjællene,
som vokser i vore større byers havne ud for kloaker og paa
metalbeslaaet pæleværk, kan blive giftige, men blaaskjæl i frisk,
ren sjø er det sundeste næringsmiddel.

I vore sunde og fjorde er det ikke vanskeligt at finde
blaa-skjælforekomster, der aldeles ikke er berørte af udtømmelser fra en
tæt bebyggelse. Selv i Holland, hvor det, flade land er saa tæt
bebj’gget, er det kun enkelte strækninger ind mod det
inddæmmede land, som det er forbudt at benytte, da det gjælder at
holde landets renommé for gode blaaskjæl oppe.

«Selskabet for de norske fiskeriers fremme» har ladet
undersøge en mængde blaaskjælforekomster mellem Bergen og Sogne
fjorden.

Blaaskjæl bliver som oftest kogt. Den af blaaskjællet
udkogte kraft, som ved tillavning af blaaskjælretter altid tages vare
paa og benyttes, er meget kraftig og velsmagende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0846.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free