Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 KOMSDALS AMT.
er kommet ud paa tørreberget. De vigtigste smittekilder er støv
fra pakbodernes vægge og gulv og fra tilvirkernes klæder, og
gammelt salt, som har ligget i boderne. Man skal helst bruge
nyt salt, hjemført i rene fartøier, og pakboderne og alle
redskaber og klæder, som kommer i berøring med fisken, bør
omhyggelig desinficeres i forveien.
Disse forholdsregler kan i praksis ikke gjennemføres paa en
saadan maade, at man kan faa fuld sikkerhed for, at fisken ikke
vil blive angrebet af sop. Helt vil man ikke kunne holde snutten
borte, og hvis fisken er daarlig tørret og lagres under uheldige
forhold, vil selv en let smitte i kort tid vokse ud over hele
fiskens overflade.
Man kan ved renslighed og desinfektion søge at begrændse
smitten, og sygdommens udvikling forsinkes ved at lagre fisken
tørt og kjølig og saavidt muligt undgaa at udsætte den for
varm og fugtig luft.
Til afsmitning af fartøier, boder og saltkar i større
maalestok er svovlrøgning anbefalet af dr. Brunchorst. Svovlrøgning
kan kun anvendes, hvor det er muligt at gjøre bod eller kar
tæt. I flere pakboder lader dette sig gjøre, men ikke i nøst
eller udsatte pakhuse, som er glisne og utætte. Saadanne utætte
boder maa desinficeres ved vaskning.
Af de stoffer, som har været forsøgt, er formalin efter Kr.
Hoye det virksomste, billigste og mest hensigtsmæssige
vaskemiddel. Det virker i en koncentration af 7 %o af den i
handelen værende 40 pct.s opløsning dræbende paa klipfisksoppen.
Ved desinfektion i det store bør kun 1 pct.s opløsning anvendes,
og i denne koncentration er den lugtfri og ganske ufarlig for
mennesker.
Hvis islands- og færøfisken smittes med sopfrø paa et
gunstigt tidspunkt, vokser disse ligesaa godt her som paa nogen
norsk fisk Der er talrige tilfælde i den private bedrift, hvor
saavel islands- og færøfisk efter længere tids lagring har vist sig
befængt med klipfisksop.
Disse fiskesorter er imidlertid ofte befængt med en speciel
mid, som meget sjelden optræder i større masser paa den norske
fisk, nemlig en rød bakterie, en sarcina, som hidtil ikke nærmere
bar været undersøgt. Den er sandsynligvis identisk med en af
de paa fisk optrædende, af fiere forfattere beskrevne røde sarciner.
Islands- og færøfisken er paa lagrene i Spanien tilbøielig til
ligesom den franske fisk at blive rod, et kjendemærke paa en
bakteri-udvikling. Man sy-nes paa Island og Færøerne at have sine
særegne fiskespisende soppe, ligesom vi her i Norge lidt efter lidt
har dyrket vor klipfisksop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
