Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
831
Maaske er der saaledes paa de forskjellige steder, hvor fisk
behandles, gjennem tiden dyrket særegne midder eller soppe.
De fiskespisende soppe er ikke alle lige farlige for klipfisken.
Som resultat af undersøgelserne anfører Høye:
Spirerne til klipfisksoppen hidrører kun fra sopspirer paa fisk.
Klipfisken er sin egen smittebærer.
Smitten formidles især gjennem de lokaler og redskaber, som
uden forudgaaende desinfektion anvendes under fiskebehandlingen.
Disse er, som paavist af Brunchorst i 1887, smittens arnesteder.
Den for fisken farligste smitte finder sted allerede under
saltningen ved brug af urent salt eller urene boder og redskaber.
De fleste partier smittes allerede paa dette tidspunkt.
Saltet er praktisk talt sopfrit paa de tilvirkningssteder, hvor
ingen indførsel af klipfisk finder sted. Soppen i saltet tilføres
det ved lagring i sopsmittede rum, ved hjemførsel i sopsmittede
fartoier eller ved luftinfektion under udlosningen.
Jo større antallet er af de sopspirer, som tilføres fisken under
behandlingen, desto hurtigere ligger den under for soppen.
Ved tørring og presning alene er man ikke istand til at
opnaa fuld beskyttelse mod sopudvikling.
Ved benyttelse af rent salt og ved desinfektion af de rum,
hvor fisketilberedningen foregaar, er man istand til at forringe
antallet af sopspirer paa fisken, saa de kun udgjør en ringe
brøkdel af det antal, som tilføres fisken, naar ingen
forsigtighedsregler tages.
Det har været hævdet, at soppens fremkomst er begrundet i,
at fisken ikke presses saa godt som før. Det er ikke lykkedes
at levere et holdbart bevis for dette, og trods god tørring og
behandling af fisken paa bjerget kan den dog smittes baade for
og efter.
Det heder, at færø- og islandsfisken er mere uimodtagelig
for klipfisksop, og denne storre holdbarhed er fremført som bevis
for behandlingsmaaden indflydelse paa fiskens modstandskraft.
Holdbarheden hos disse to fiskesorter overfor klipfisksoppen beror
dog paa andre omstændigheder end behandlingsmaaden.
Den norske fisk smittes i regelen baade under saltningen
og senere.
Behandlingen af den klipfisk, der tilvirkes ved de store
fiskerier i Lofoten og især i Finmarken, lader adskilligt tilbage
at ønske, og kan ikke stilles ved siden af den klipfisk, der
tilvirkes i flere fremmede lande og som truer med at fortrænge vor
fisk paa udenlandske markeder. Dette er ifølge
konsulatberetninger fra de forskjellige lande blevet faretruende for vor
klipfiskhandel.
Konkurrancen har i de sidste aar været stor i klipfiskhandelen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
