Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFI.II) OG INDUSTRI.
857
paa dybt vand. Indenfor samme omraade er gjerne en eller
nogle faa arter raadende.
Tarens jodmængde afhænger af aarstiden, sjoens strøm,
temperatur og saltgehalt samt dens livsvilkaar, om den vokser
nær overfladen eller paa dybere vand, inde i rolige fjorde eller
i strømmende, oprørt hav.
De tarearter, som er rigest paa jod, forekommer ikke i
mængde inde i dybe fjorde og ikke i det belte, der lægges tør i
fjære-tiden, men ude i skjærgaarden, og der fra laveste vandstand og
ned indtil 40 m.s dybde er der rigelig med god tare. Disse
arter vil paa grund af sit store indhold efter brændingen give
rigere aske end de arter, der vokser indenfor fjæremaalet.
Jo høiere i flodmaalet planterne vokser, desto mindre aske
er der.
Den almindelige tare (hestetare, skraame o.s.v.) vokser dybere
end de arter, der benævnes tang (blokketang, boletang o.s.v.).
Tangen har kun 12 til 14 pct. aske, med spor af jod, medens
taren har 25 pct. aske og 0.64 til 1.3 pct. jod. Af tang faar
man et værdiløst produkt.
Af 22 kg. frisk tare faaes 5 kg. tør tare, der igjen leverer
1—1.25 kg. god tareaske, eller en færingslast frisk" tare, godt
brændt, giver fra 27 til 36 kg. aske.
Efter aarstiden har taren vekslende indhold af jod. Ligesom
landplanterne har ogsaa havplanterne sin sommer, da de naar
sin høieste udvikling, for derefter at gaa tilbage og visne.
Havplanterne er frodigst i juni og juli ligesom landplanterne. Tare,
som brændes før St. Hans, giver større vægt af aske end efter
denne tid. En tare, som i juni har 1.3 pct. jod, kan i oktober
have 0.8 pct.
Ved indsamling af tare skjelnes mellem drivtare og skaaren
tare. Drivtare kastes af strøm og sjø op paa stranden og kan
samle sig i dynger, især i smaabugter. Drivtare forekommer især
paa de steder af kysten, hvor der er flad strand, og den er i
regelen let at samle. Den søges bragt paa laud i frisk tilstand ;
ligger den og raadner, giver den slet aske. Om vaaren kan den
ligge 8 til 10 dage, for den bringes paa tørrepladsen.
At skjære tare er forbundet med større vanskelighed; kun
ved lavvande og i roligt sjøveir kau den skjæres langs
fjeldvæggene og rundt øer, holmer og skjær. Indhøstningen, der
foretages i godt veir, sker almindelig fra baad med en ljaa paa et
langt skaft. Tarestængelen skjæres over og ved et ryk bringes
taren op og over i baaden. En mand og en gut kan skjære to
færingslaster i hvert fjæremaal. Taren spredes i et tyndt lag
til tørring paa marken, men helst paa fjeldgrund; i solskinsveir
er den tør og færdig til brænding paa 2—3 dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
