Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(858
ROMSDALS AMT.
En enkelt dags regn kan udvaske taren, saa den leverer
lidet og slet aske, til liden fordel for brænder og fabrikant.
Tegner det til uveir, samles taren i «saater», hvorved den for
en del besk3’ttes. Ved længere uveir gaar taren i gjæring og-en
stor del a f de værdifulde stoffe gaar hort.
Man skjelner mellem tareaske og tarekul efter den mere
eller mindre sterke forbrænding, men nu tilvirkes kun tareaske,
der i Skotland gaar under navn af «kelp».
Der brændes almindelig paa fjeldgrund eller paa et
stenunderlag. Der tændes forst lidt spaan, der efterhaanden dækkes
med tor tare, senere med halvtør og tilsidst med frisk tare.
Asken bager sig dels sammen til en haard masse eller til klumper,
eller det er mere fint fordelt aske.
Naar (tyngen er brændt, spredes den glødende aske; der maa
ikke slaaes vand paa, da asken derved udludes og bliver værdiløs.
Ogsaa naar asken er bragt i hus, maa den beskyttes mod
fugtighed.
Den gode tareaske, der er haard og tung, er i brudfladen
hvid til grønlig. Den graabrune, lette tareaske, som er fuld af
porer, er fremkommet af gammel tare, der har ligget længe i
stranden.
Asken sendes enten i sækker eller løs i mindre fartøier.
Fartøiet maa være tæt, saa sjøen ikke opløser asken, da den da
bliver værdiløs.
Tarebrændingen giver forskjelligt udbytte, eftersom det er
drivtare eller skaaren tare. Eiendomme med strandret langs
Jæderen og Lister har efter tarestrandens godhed steget betydelig
i værdi, efterat tarebrændingen kom igang.
For den, som maa skjære sin tare, er fortjenesten ikke saa
god; en mand og en gut kan pr. dag, regnet med to fjæremaal,
skjære, brænde og tørre tare til en askeværdi af mellem 7 og
10 kr. efter taremængden, adkomsten til denne og tørrepladsen.
De bedste betingelser bar Nordland.
I en dynge kan brændes fra 500—700 kg. tørret tare, der
afgiver 100—150 kg. aske, en dygtig brænder kan passe 2—i?
ildsteder.
At forbrænde tare i meget store dynger er utilraadeligt, da
en del jod ved høi temperatur gaar bort i røgen. Man kan ogsaa
forbrænde tare i gruber paa 1 m.s dybde, foret med ler.
Af den tørre tang faaes ca. 25 pct. aske, af 10 kg. vaad
tare faaes ca. 2.5 pct. aske.
Tare brændes nu paa øerne i Søndmør og i Hustad sogn i
Romsdal og skaffer god fortjeneste. Mest- tare brændes i Nordmor,
især paa Smølen i Edø herred samt i Tusteren herred. Her er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
