- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
859

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HUSFLID OG INDUSTRI.

859

brændt for gjennemsnitlig 14 957 kr. aarlig i 1896—1900. I
1876—80 angaves for Søndmør udbyttet til 14 000 kr. aarlig.

Brænderne har tidligere faaet samme betaling, enten asken
var god eller slet. Senere har brænderne havt anledning til
enten at sælge asken til en fast pris, der for Søndmør i 1908 var
sat til 6 ore pr. kg., eller efter en af fabrikerne opsat takst efter
analyse. Denne takst begyndte med 6 øre for aske med 0.K pct.
jod og steg med 1 øre for hver 0.1 pct. mere, indtil 14 øre for
aske med 1.6 pct., og fra nu af med 2 øre for hver 0.1 pct.
indtil 22 øre for 2 pct. aske. Paa Søndmør var høieste betaling
14 øre for aske med 1.6 pct.

Om hele landets produktion af tangaske kan bemærkes:

Efter handelsstatistiken er udført i 1908 2 376 740 kg. aske,
der ansættes til en værdi af 11.5 øre pr. kg., eller til 273 300 kr.
Dernæst er udført 13 620 kg. jod til en værdi af 15 kr. pr. kg.,
eller 204 300 kr. Antages jod at være tilvirket af aske med
1 pct. jod, saa skulde i landet være brugt 1 362 000 kg. tareaske,
eller den samlede produktion af tareaske skulde være 3 738 740 kg.
Efter en handelsværdi af 11.5 øre pr. kg. bliver dette ca.
430 000 kr.

Kogning af salt af havvandet har sikkerlig været almindelig
i gammel tid, og flere gamle gaardnavne minder om denne bedrift.
Saaledes er gaarden Saltkjelvik i Skodje sammensat med saltketill,
en kjedel, hvori koges salt. Gaarden Saltbuvollan i Sylte er
sammensat med saltbüö, en bod, som bruges af saltkogere paa
gaarden.

Navnet Salthammer i Vestnes har vistnok hensyn til
salt-kogning, som er drevet paa stedet. Saltkjelviken i Frei er ogsaa
et af de mange navne, som miuder om saltkogning paa stedet,
ligesaa gaarden Saltkjelen i Frei. I Tingvold ligger gaarden Sali
bunes, ligesom Saltbuvollan sammensat med saltbüö.

Strøm omtaler, at ved gaarden Grytten er et sted, som kaldes
Saltkjedlen, fordi man der, som paa flere steder i fogderiet, før
har brændt salt i jernkjedler, men saadan saltkogning var ophørt
af mangel paa skog.

I Haram samledes i Strøms tid det salt, som afsatte sig paa
klipperne ved stranden, og det anvendtes til kogning; paa nogle
steder kunde fremmed kogsalt ganske undværes.

Under krigen 1807—14 var der saltkogerier igang i Veø;
de gav brugbart, om end ikke godt salt. Et saltkogeri var der
paa samme tid i Vistdalsholmen i Vistdalen.

Baadbyggeri har været drevet fra meget gammel tid paa
Søndmør. Allerede Peder Claussøn Friis siger, at paa Søndmør

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0881.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free