Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(870
ROMSDALS AMT.
er fordærvede og lagt øde, fordi de seilende mænd ikke reiser
med sine varer til de kjøbstevner som for har været, derfor
forbydes, at nogen mand seiler til andre kjøbstevner end de,
som her er nævnt: først de af Finmarken og Helgeland til
Vaagen ; de af Namdalen, Trondhjems fehirdsle (o: skattedistrikt)
og Nordmør til Trondhjem, de af Romsdal fil Veø; de af Søndmør
fil Borgund. Ogsaa bymænd fra Rergen skulde reise til Vaagen
og der holde kjøbstevne.
Hermed var hver kjøbstad anvist sit bestemt begrændsede
opland med forret til handelen inden dette.
I)et vil sees, at efter den nævnte forordning, skulde
sønd-tnoringerne handle i Borguud, romsdølerne i Veø, men
nord-møringerue i Trondhjem.
Veøs beliggenhed har rimeligvis gjort den til modested ved
kjøbstevner og retshandler. Den synes at have været sligt
modested i omtrent 300 aar, uden at der vides noget nærmere om
stedets historie, eller aarsagerne til, at den forsvandt. Den havde
to kirker, hvoraf den største endnu er til, og antages opført aar
1200. Den kaldtes Korskirken; den anden kirke hed Peterskirken.
V. A. Munch nævner ogsaa en Mariakirke. Det var til Peters
kirken, Bjarne Erlingsson af Bjarkø i 1308 testamenterede endel
jordegods, foruden en læst korn til de fattige i Romsdalen.
Veø havde en kongsgaard, som nævnes i 1375, og i
dokumenter fra middelalderen omtales flere andre gaarde:
Blyfot-gaarden, 1358 og 1364, sandsynligvis opkaldt efter en Arne
Blyfot, Bjarnagaarden eller Bernargaarden, 1343 og 1347, opkaldt
efter Bjarne Erlingsson, Testegaarden, Martinsgaarden og
Skraaps-gaarden.
At de tyske sjørøvere, Victualiebrødrene, som var i Bergen i
1393 og 1428—29 paa rovertog, udstrakte sine plyndringer til
Romsdalskysten, er neppe rigtigt, ialfald er derom iugen sikre
vidnesbyrd.
Da hanseaterne drev al fiskehandel fra Bergen, og da amtets
næststørste udforselsartikel, trælasten, ikke dengang kunde
opretholde en kjøbstad, og da handelen paa Nordmor var henlagt til
Trondhjem, kunde i lang tid ingen by komme op i amtet.
Imidlertid fik tørfisken fra amtet stadig og sikker afsætning hos
hanseaterne i Bergen, og dette var forsaavidt en herlighed.
Først efterat hanseaternes magt var brudt, og hollænderne
begyndte at seile til Norge, tog handelen noget opsving.
Disse smaabyer er vel visnet hen, fordi de manglede
betingelser for at trives.
Hollændernes og skotternes trælasthandel fra 1443 til
1 Norees trælastudførsel er eammel. fra middelalderens sidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
