Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
871
aarhundreder. Man udførte ikke blot rundt tømmer eller firhugne
bjælker. Tøndestaver var i det 13de og 14de aarhundrede solgt
til de flanderske byers handelsmarkeder, og i England anvendte
fyrster og stormænd norske furuplanker til at panele
beboeleses-rummene.
En liden skibsladning bord eller planker maa have
repræsenteret en anselig pengesum.
Man kjendte ikke sag før omkring 1530, og man maatte kløve
stokken langsetter i et. vist antal deler, og derefter glatte hver
enkelt del med oksen. Tidlig har de gamle nordmænd drevet
dette yrke.
I den ældste tid tillagdes skogen ikke videre værdi. Hvor
liden værdi tommeret havde, fremgaar deraf, at islændingerne,
naar de kom til Norge, huggede det tømmer, som de havde brug
for, hvor skogen var kongens. 1 «Grågåsen» siges det, at
islændingerne havde «ret til at hugge al den trælast, de vilde, hvor
kongens skog er», og det heder, at det var Olav den hellige, som
gav islændingerne denne ret.
Da landene omkring Nordsjoen begyndte at mangle trævirke,
hentede de trælast fra Norge, om den end først i det 15de
aarhundrede tog opsving, og der blev derefter en tid indtil 1662, da
englændere, skotter, men især hollændere søgte til Romsdals amt,
og trælastudforselen foregik uregelbuudet og frit; de fremmede
kunde helt til 1662 søge ind overalt, hvor der var skog, og
handle umiddelbart med bønder og med dem, som havde noget at
sælge. Lasten solgtes vistnok til spotpris og uden hensyn til
skogene.
Ved de store opdagelser omkring aar 1500 voksede i Holland
og England forbruget af trævirke, og da England var fattigt paa
skog, og Holland skogbart, søgte de til Norge for at dække sit
behov.
Rundt kysten udfoldede der sig et mærkeligt liv. De
fremmede trælastskuder indfandt sig saa sikkert, som sommeren kom.
Salget af træ og trævirke var frit for enhver, bonde og
adelsmand saavel som byborger, og der blev udskibningshavne mange
steder.
Hollændernes flaade voksede sterkt i det 15de aarhundrede,
trængte tømmer, og Amsterdam reistes paa pæleværk. Det var
derfor meget magtpaaliggende for hollænderne at faa tilladelse
til at’ kjøbe tommer i Norge, og det fik de ved et privilegiebrev
af 1443, som 24de august samme aar meddeltes fogder, lagmænd,
borgermestre og raadmænd og deres ombud, navnlig i vor stad
Bergen. Disse underrettedes om, at der var tilstaaet dem fra
Amsterdam tilladelse til frit og uhindret at handle i vort rige
Norge, hvor de havde behov. Privilegiet er paaberaabt i traktaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
