Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(872
ROMSDALS AMT.
til Speier af 23de mai 1544, artikel 13, som et af grundlagene
for amsterdamernes ret til i Bergen at behandles som andre
Hansestæder. Privilegiet vakte i Amsterdam saa stor glæde, at
de der byggede en kirke til ære for St. Olav. Efter kong
Kristian I’s tronbestigelse blev der i de 6 aar 1452—58 udstedt
ikke mindre end 5 privilegiebreve for de hollandske stæder, hvilket
viser, at store interesser knyttede sig til deres begyndende fart
paa Norge. Det förste af disse breve af Iste september 1452
handler kun om dem fra Amsterdam, hvilke kongen byder
embeds-og befalingsmænd at behandle som kongens egne undersaatter.
Retten til at handle udvidedes i disse aar til andre hollandske
og frisiske byer. Hollænderne blev da trælasteksportorer fra Norge
i stor maalestok. Dette var af betydning, idet hanseaterne fik
en konkurrent, nordmændene lærte af hollæuderne at udnytte sit
lands naturlige rigdom. Megen skog blev forhugget, men det var
dog en fordel, at handelen blev friere. Lignende frihed
indrom-medes englænderne ved en traktat af 14(35, hvori det udtrykkelig
siges, at undersaatterne paa begge sider maa handle, vandle og
kjobslaa uforment i hverandres lande, byer, stæder, havne, fjorde,
med hver mand, dog mod told og besværing. Men og ved denne
traktat gjentoges forbudet mod at seile til Nordland og
Finmarken. Der var anledning til tommersalg i mange fjorde. 1
Søndmor og Romsdal blev vistnok skogen tidlig for sterkt hugget,
men Nordmørs holdt længer ud.
Naar trælastskibningen i selve Romsdals amt begyndte, vides
ikke sikkert, sandsynligvis har den taget fart i sidste halvdel af
det liide aarhundrede; omkring aar 1600 er der en temmelig
udviklet trafik, som kan sees af regnskaber. Allerede 1563 havde
udforselen af trælast fra Norge antaget saadanne dimensioner, at
der i nævnte aar udstedtes et forbud, hvorefter kun spirer, rafter
og Hollands-bord maatte udføres. Skotterne søgte strækningen
fra Sireaaen til Stad og hollænderne Øst-Norge og landet
nordenfor Stad. Omkring 1590 synes dog trælasthandelen i Romsdalen
at være overdraget bergenserne. Under Kristian IV’s hyldning
i Oslo 1591 klagede nemlig romsdølerne over følgerne af det
privilegium, som kort før var givet Bergens kjøbmænd paa
trælasthandelen i Bergens len nordenfor Mosterbavn.
Indskrænkningerne i den frie udførsel af trælast maa omkring
1600 igjen være ophævet, eftersom lensregnskabet fra 1601 af
viser en temmelig udviklet trafik med fremmede.
Molde ladested nævnes förste gang i lensregnskabet for 1604
—1605, og blev det aar besøgt af 25 fartoier, mest hollændere
og engelskmænd.
Hvormange fartøier der kom i aarene 1604 til 1631 til
Roms-dal og Nordmør for at kjøbe trælast, viser disse tal:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
