Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART. 873
Romsdals len.
Antallet af ndekspederede fartøier. Drægtighed (læster). Udførte deler og sagbord (tylvter).
1604—05............ 20 768 2 233
1606—07............ 21 698 3 077
1609—10. . . -....... 38 . 1 415 5 743
1611 — 12............ 54 1 697 6 709
1612 13............ 55 1 862 8 4061
1614—15............ 58 2 058 8 9911 »
1616—17............ 64 2 214 9 705
1630—31 ............ 89 1 511 (11 000)
Nordmør len.
Antallet af udekspederede fartoier. Drægtighed (læster). Udførte deler og sagbord (tylvter).
1606—07............ 8 311 879
1607—08............ 5 280 1 170
1609—10............ 19 1 135 2 32OV2
1611—12............ 51 2 506 4 907
1612—13............ 52 2 767 7 548
1614 -15............ 45 2 513 10 028
1616—17............ 46 2 508 11 119
1629—30...... ..... 79 3 820 19 560
1630 31............ 90 3 920 19 980
Det var mest hollænderne, som hentede trælast i Trondhjem
og de underliggende len. Mellem hollænderne var der endel
skotske og engelske fartøier, men kun ganske enkelte tyske og
franske fartøier. I aaret 1612, altsaa samtidig med skottertoget,
hentede 6 skotske fartøier trælast i Romsdal. Som tabellen
ovenfor viser, var trælastudskibningen fra Romsdalen endog i stigende
i krigsaaret 1612. Der synes ikke at have været noget i veien
for, at skotterne fredelig hentede sin last samtidig med, at der
fra deres land kom en krigsstyrke, der gjorde hærtog ind i de
samme fjorde, hvor endel af deres handelsomsætning foregik.
I Romsdal nævnes som udskibningssteder Hammersund eller
Hammersvaag, men især Molde, der kaldes «ladesteden»; maaske
toldopkrævuingeu allerede da, 1604—05, har foregaaet paa dette
sted. -Tallene viser, at Romsdal fra først af, 1606—07, har været
langt forud for Nordmør, men i løbet af et snes aar blev det
vendt om. Nordmør havde en rigere skogbestand og bedre
leilighed for anlæg af sagbrug.
Behovet for trælast har i slutningen af det 16de aarhundrede
bevirket, at hollænderne søgte hen til de fjernere dele af Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
