Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(874
ROMSDALS AMT.
for at tilfredsstille forbruget. Det var især skaaren last, som
udfortes, saa sagbrngsvirksomheden paa denne tid maa have været
betydelig i Romsdal og paa Nordmør.
En hollandsk kartsamling «Geographia Blauwiana», der udkom
i midten af det 17de aarhundrede, angiver meget tydelig og
bestemt indløbene ved de bygder, hvor skogene endnu er eller vides
forhen at have været størst, medens de øvrige dele af
arnts-distriktet er høist feilagtig angivne.
Skotter og hollændere drog om i alle fjorde for at indkjøbe
trælast og handlede med præster, fogder, borgere og bønder uden
forskjel. Regjeringen, som gik glip af tolden, udstedte
gjentagne gange, 1591. lii 14, 1635, 1641 og 1650, anordninger, der
indskrænkede eller forbød fjordkjøbet; men baade de fremmede
og bønderne, som paa denne maade med lethed fik, hvad de
behøvede, og ligesaa let fik afsat sine varer, var vel tilfredse med
handelen, og efterkom ikke forbudene af fri vilje. Regjeringen
kunde ikke føre kontrol eller hindre fjordkjob. I embedsmændene
havde den heller ingen støtte, da disse selv deltog i handelen
trods kongelige forordninger af 1552, 1570, 1607, 1614, 1662,
1670 o.s.v. endog 1701. Tidens storste trælasteksportører var
præsterne. Først da fiere toldsteder blev oprettede for
trælasttolden omkring 1600, saaledes Nordmors toldsted, nævnt förste
gang 1(511, kunde der blive nogen orden med tolden, skjont de
fremmede fartøier anløb sine gamle ladepladse inde i fjordene,
ligesom de undertiden seilede bort fra toldstedet uden at erlægge
afgiften.
Ogsaa fogder og bonder var i hin tid trælasthandlere.
Blandt præsterne fra omkring 1600 er nævnt hr. Christen paa
Alire. Paa hans tid, ligesom for og senere, kom de fremmedes
fartøier ind i fjorden for at hente trælast. Skorter og
hollændere reiste ikke til byerne, men til de bugter og havne, jivor
sagene var, eller hvor trælast kunde kjobes. Især de, som havde
beneficerede skoge, var trælasthandlere. Hr. Christen paa Aure
maa have været en navnkundig præst blandt dem, som handlede
med trælast, thi hans navn blev sat som et stedsnavn i gamle
hollandske karter over Norge, istedetfor Aure staar der hr.
Christen op Oure, istedetfor Kirkesæter i Hevne staar der hr. Michel
op Hemn.
Endnu paa et i 1737 af baptist Hermann i Nürnberg
udgivet kart (Grosser Atlas iiber die Gantze Welt), hvilke aabenbart
er tegnet efter gamle hollandske karter, findes steder betegnede
med navnene paa disse præster.
Hr. Christen op Oure levede omkring 1600; han havde været
kannik i Trondhjem og har vistnok havt en talrig familie, thi
det heder, at de fleste bondefamilier i Aure nedstammer fra ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
