Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
875
Stort tømmer maatte ikke sælges til udlandet fra Romsdal
og Nordmør til fremmede; kun sagdeler maatte sælges, da skogene
udhuggedes og kronen bedroges for tolden. I 1618 blev det
forbudt at lade hollænderne udføre fisk under paaskud af at
hente tømmer, mod Bergens og Trondhjems privilegier. Mod de
fremmedes indførsel af varer udstedtes i mai 162:2 forbud. Det
hed, at fremmede i sjølenene i Trondhjems len og ellers solgte
brændevin, speceri, peberkager og unyttige, gamle og bedærvede
varer og betalte bønderne med disse varer istedetfor med rede
penge. Dette blev forbudt. Ogsaa indfødte handelsmænds salg af
brændevin søgtes indskrænket. Det hed, at borgernes tjenere under
fiskerierne overflødigen solgte brændevin og sterk og hed drik.
hvorved fiskeriet forsømtes, og fiskerne forbrugte, hvad de havde fisket.
I 1623 tillodes det paa grund af dyrtid at sælge al slags
trælast undtagen ek og bok til baade iudlændinger og fremmede.
Det synes efter disse forordninger, at hollænderne, som
rimeligt kan være, trods forbudet solgte kolonialvarer og kjøbte fisk,
saa at forbudet mod at kjøbe andet end trælast ikke er overholdt.
1 et brev fra 1638 heder det, at ikke mindre end 30
hollandske skippere havde forseet sig med toldens erlæggelse i
Nordmør i aaret 1637. De fleste af disse skippere hørte hjemme i
Hinlopen og Koudam, og kun to af dem negtede i Holland at
erlægge sin del af de 8000 rdlr. species, som de maatte betale i
erstatning.
Paa de hollandske skibe var der indebrændt et mærke, der
angav skibets drægtighed, og derefter skulde tolden betales.
Mærkerne var lidet at stole paa. Det viste sig, at skibe med mærker
paa 70—80 læster rummede 120 eller 130 læster.
Tolden af den udførte last og af de indførte varer betaltes
vistnok fra først af til fogderne. Senere, fra noget før 1611, kom
der toldere. Fogderne selv deltog i handelen, og det hændte, at
fogden gav toldseddel paa et fartøi paa 40 læster, skjønt det var
dobbelt saa stort.
1640 skriver kongen, at «daglig forfarenhed giver tilkjende,
hvorledes vi mærkelig paa trælast-tolden udi vort rige Norge
besviges».
Omvendt klagede 1644 hollænderne over ubillig behandling
og udpresning af toldere. Kongen beordrede da, at de skulde
føre mærke indbrændt i skibet for at angive drægtigheden.
1*650 heder det, at hollænderne begaar underslæb ved at
udføre smaa partier trælast og forresten fedevarer, som de da
fortolder som trælast.
Tolderen i Nordmør boede i 1636 paa Blakstad, i 1640—41
paa Steinsvik i Bremsnes. I 1636 boede derhos en toldskriver
paa Leite i Meg tinglag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
