Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
95 1
han- og hunkjønsform bruges paa Sondmor det slappe e, let’te,
sto’re, men i Romsdalen lett. stor.
Fruaa paa Aarti.
(Sprogprove fra Volden efter Ivar Aasen.)
Der se ei gomol seiande-sogn um Høgebru’naa i Ørst’inne,
so e skulda fortalt; men daa lyt’ e fyst fortelje, kurr land’e æ
skikka der paa grensaa; so dæ kunna vere eit lite rettelse fyre
dei, so inkje ha vore der sjøle. Naar ein ser fram igjønaa Ørst a
nida fraa sjønaa, so ser ein fyst ei stor’e fin e bygd mæ ei stor’
elv i midt’a; der æ dæ jamn’e slett’e mark, aa garanne ligg’e
bø i bø paa beggje side aat elv’inne. Men naa dæ ber’e framitte
sopass so ei hal’ mil, daa vert’e dæ brattare mark aa lenger
myllaa garaa; der ser du ein stor’e gar, so ligge so lettbært i
ein bakkje midt i dal’a; den garin eite Aam, aa d’ æ ein ta
støste garaa baade i Ørst aa Vold. Der ligg’e kungsvei’in fram
yve bø n, tett nidunde aakrereinaa, aa ein litin mole heimafyre
gjeng’e vei’in aaver ei stor’e elv, so dei kalle Folstaddalselva, aa
der æ dæ Høgebru’naa æ. Der æ so skaft, at elv’a renn e ti ei
djup e sloke i bergja, aa naa dæ daa æ vassfløde, so strøyme der
til so mykje vatn, ate dæ lyte vere ei høg’e bru, naar inkje elva
ska ta’nne. No æ der ei kolvingsbru ta stein, men førr va der
berre ei smal’e trebrn, aa daa va kje dæ fritt, at dæ va ofjelt
aa øgje fyre dei, so va veike i handa; fyre dæ va slik ei høgd,
at ein maatte øre i haud’e, naar ein skulde gløse n’i elva. Aa
digt breidt va der mæ, so dæ laut vere mykjegodt laange stokka,
so skulde naa tortyve; aa derfyre vart dæ slik ei dissing aa
risting, naar ein kjaure paa bru nne, at ein tenkte daa aa daa,
ho skulde brotne. Men dæ va no dæ, e skulde skipe ta, at dæ
va ei tid, der va ingja bru, anna berre ein stokk, so laag tortyve
elv’a, ta dæ eine bergja aa burt paa hitt. I dei tidaa va dæ ei
frue, so budde paa Aam, ette so segn’a gjeng’e. Ho hade ein
gambr (struds), so ho reid paa, naa ho skulde heim i bygd a;
men kva dyr dæ æ, so dei kalla gambrin, dæ veit e inkje te
gjere greide paa, fyre d’æ ingjin so veit, kurr han æ skikka. So
va dæ eingaang, ho kom ridande paa gambr’a sinaa aa vilde
aaver elv’a, der so stokkjin laag; daa hade stokkjin nyst vore
skipla elde rumpla eikorleis, so han laag ikje rettele’ traust, aa
naar so fruaa kom ridande midt ud paa, daa glapp stokkjin aa
snudde se, so fruaa hade so nær fere n’i elva, aa had’o gjort
dæ, so hade dæ no snart vore gjort mæ’nne. Men so va gambrin
so stærk’e, at/an helt se fast’e ti stokk’ja mæ klo’naa sinaa, aa
fruaa helt se fast’e ti gambr’a, aa soleisinne hekk dei punde
stokkj’a, beggje tvau. So tok gambrin til aa flytte fot’inne, den
60 — Romsdals amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
