Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BE TOLKNING.
1007
ol kun sjelden, undtagen naar der var mangel paa melk, da det
brugtes til grod. Øllet bryggedes ikke saa ofte af konen som af
bonden selv; der brugtes enten fremmed malt, der førtes fra
Bergen, eller hjemmemalt i de gode kornegne; det mæltedes enten
af byg eller og af havre, som gav mindre, men ikke ilde smagende
øl. Brændevin brugtes især af øboerne ved fiskerierne og
handelen og farten til kjøbstæderne. Saavel handelsmændene som
bønderne selv fik aarlig hjembragt en anselig mængde, især af
det saakaldte hamborgske eller altonaske brændevin.
Af altonabrændevin fortä’redes efter Strøm i Borgund neppe
mindre end 500 tønder, og desuden 50 eller 60 tønder fransk
brændevin med en aarlig udgift af 7 500 rdlr., dertil kom
drikkevarer. som bønderne selv kjøbte og førte hjem fra kjøbstæderne.
Men alt dette blev dog ikke fortæret af sognets indbyggere alene;
thi i Borgeusund var paa visse tider af aaret en samlingsplads
baade for søndmøringer og nordmøringer.
Af fremmede drikkevarer, især brændevin fra Altona, blev
før i Haram og Roald fortæret en stor del, idetmindste for
1 000 rdlr aarlig; men i Strøms tid var tolden forhøiet paa
brændevin, og følgen deraf var, at neppe den tredje eller fjerde del
blev forbrugt.
Fjordfolket brugte i Strøms tid mest snustobak, oboerne mest
røgtobak og skraatobak. Tidligere blev især brugt spunden tobak;
men senere næsten kun den saakaldt bladtobak.
I 1 777 blev tobakken temmelig dyr, saa at marken af gode
blade kostede 14 skilling i Bergen, men hjemme kostede den
18 ä 20 skilling. Den dyre tid paa tobakken bekom mange ikke
ret vel, og de prøvede istedet at røge enebær, enebast, trifolium,
potetesløv, pors, bjerkebark, kvannerod, reinefar, humle,
humleløv, hvide oljeblade, høimolblade kogte i øl og tobak og mange
andre slags græs, som ikke alt kan opregnes, men alt gav liden
fornøielse, heder det i en dagbog af Rasmus Vasbotn.
I mangel af tobak er andre blade tid efter anden forsøgt
som surrogater for tobak, skriver Schübeler; men de har aldrig
faaet noget indpas, undtagen som tilblandinger i tobaksfabrikerne.
Som surrogater er tid efter anden brugt i de nordlige lande :
Af rylk eller ryllik er i Sverige brugt de tørre og
pulveriserede blade som snus, førend man kjendte tobak, og de er paa
enkelte steder endnu blandet i snustobak, hvorfor planten i
Sverige kaldes näsgräs.
Blade af angelica blev, da tobak i slutningen af 18de
aarhundrede var meget dyr, brugte af bønderne paa Otterøen i Nordre
Trondhjems amt som røgtobak. Roden har været brugt i Norge
som surrogat for skraatobak. De svenske finner tyggede baade
angeliearoden og roden af melkerod istedetfor tobak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
