Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1008
ROMSDAI.S AMT.
Bladene af melbærris er i Sverige brugt at blande i røgtobak
for at give denne en mildere smag.
Bladene af jonsokblom blev i midten af 18de aarhundrede
brugt af bønderne i Smaaland (Sverige) baade som snus og
røgtobak, hvorfor den i Østergotland kaldes nysblad. Efter Ivar
.-ta.se« kaldes jonsokblomst paa Søndmør snusblad eller tobaksoleie,
saa den har maaske der været brugt paa samme maade som i Sverige.
Myske er i Sverige brugt i røgtobak for at gjøre den mere
vellugtende.
Af geitskyrpa eller lillekonvalen er i midten af 18de
aarhundrede af bønderne i Nordre Bergenhus amt brugt de tørre og
pulveriserede blade som snus. I Sverige har man brugt baade
bladene og blomsterne.
Af skrubbebær er paa enkelte steder i Sverige tidligere brugt
knuste blade i røgtobak.
Af ener er i slutningen af 18de aarhundrede i Smaalenene
barken brugt paa samme maade som røgtobak.
Af pors, post blev i slutningen af 18de aarhundrede paa
enkelte steder i Nordre Bergenhus amt brugt bladene med en
liden tilsætning af tobak som røgtobak; man omtalte denne
blanding baade som uskadelig og velsmagende.
Af nykleblom, Maria nøglebaand skal i Norge i slutningen af
18de aarhundrede være brugt de pulveriserede blomster til at
blande i snus, forat man kunde nyse sterkere.
Collegium medicum i Sverige tilraadede at bruge potetblade
baade som røg- og skraatobak. 1 Holand præstegjeld i Smaalenene
brugte man i slutningen af 18de aarhundrede potetblade som
surrogat for rogtobak.
Ogsaa af reinfann blev i Smaalenene bladene brugt som
surrogat for-røgtobak.
Somme steder havde folk den skik, at de kom sammen og
spiste kvanne. Paa Vestre Skjæringer i Vatne paa grændsen mellem
Søndmør og Romsdalen voksede, efter Stram, en mængde kvanne,
hvilken før blev søgt og spist af beboerne i omegnen, som aarlig
ved St. Hans dags tider kom her i mængde blot for at æde jol
eller stilken af angelica og holde sig lystige; men i Strøms tid
var denne skik baade her og andensteds næsten ganske aflagt.
I Rovdedalen er der efter Strøm en stor mængde kvanne
(iangelica archangelica). Indbyggerne i denne egn forsamlede sig
her aarlig ved sigtesok eller Mariæ besøgelses tid fra alle kanter
og gjorde ofte 2—3 mils reiser blot for at æde stammen af kvanne,
som kaldtes jol og ansaaes for en stor delikatesse; men roden brugte
man at tygge paa som tobak eller at sætte paa brændevin. Man
holdt sig lystig i Rovdedalen som ved det største gjæstebud.
Kvannjol er den ægte mere anseede art af kvanne (angelica
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
