Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BE TOLKNING.
1009
archangelica) i modsætning til geitjol (angelica silvestris). Stilken af
kvannjol kaldes i Telemarken kvannkalv og roden kvannrot eller
kvannerot.
Om kostholdet i sin almindelighed tør det gjælde, at brug
af kjod i fersk eller nogenlunde nysaltet tilstand er som for
sjelden, men ogsaa brug af fisk er taget af. Fiskeren har snart
ikke raad til at bruge fisk heller, fordi den afhændes til
op-kjobere. Brug af nysilet melk er sjelden, idet der bruges
separeret melk, og smor er i stor udstrækning erstattet af slet
margarin paa grund af den overmaade sterke opvækst af
meie-rierne især i Romsdals amt. Der udføres fra dette amt meget
smør til England. Bondens tidligere hovednæringsmiddel,
havre-melet, der brugtes næsten udelukkende saavel til grød som til
suppe og brød, er gaaet af mode og har veget pladsen for
daarligt gryn- og bygmel. Hjemmebagning af rugbrød er bleven
sjeldnere paa grund af den forfinede smag og den lette adgang
til bagerbrød, som det stadig voksende antal af landhandlerier
giver. Bakkelse bruges af samme grunde i masser og ødelægger
folks tænder og derigjennem fordoielsen. Den megen skolegang
holder ungdommen borte fra legemligt arbeide og giver dem
afsmag for dette.
I Indre Søndmør har kostholdet undergaaet betydelige
forandringer i de sidste 15 aar, siden agrene blev gjenlagt, og der
blev lagt an paa melkeproduktion. Af den gamle gode havre
blev der lidet, og den blev anseet for simpel til menneskeføde
og erstattedes af det «finere» grynmel og florsigtede rugmel.
Istedenfor melkens fedt, der gaar til meierierne, kjøbes margarin;
istedenfor det gode havrefladbrød kom «sætte-kaka», gjæret mygt
rugbrød, og istedenfor surmelk og rømmekolle kaffe. Siden den
tid er fordøielsesuordener paa grund af abnorm gjæring i tarmene
blevet hyppig. Særlig ombytning af fladbrød med mygt, gjæret brød
ansees af nogle som den nærmeste aarsag til tandraaddenheden
fornemmelig hos børn og unge. Ved foredrag er disse ting stadig
blevet fremholdt, og dette har havt til følge, at der i de sidste
aar kan spores tydelig forandring. Dyrkning af havre er øget,
saa man ofte ogsaa har lidt til salg. Fladbrødbrugen har øget,
og havren begynder i det hele taget at gjenindtage sin
hædersplads ogsaa som menneskeføde. Af den nysilede melk beholdes
ogsaa mere hjemme til børnene. Grønsagers næringsværdi og
velsmag forstaaes lidet, og husmødrene forstaar ikke heller at
anvende slige fødemidler. Amtsthinget agter at oprette
husmorskoler med oplærelse i havebrug og anvendelse af grønsager.
I Indre Søndmør bruges melet helst som grød en eller to
gange daglig. Tidligere brugtes haardstappet, lidet kogt grød,
mel blev endog stampet i grøden, efterat den var taget af ilden.
64 — Komsdaln amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
