Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1010
ROMSDAI.S AMT.
Følgen var hyppige fordoielsesbesværlighecler. Den haardkogte
grød er nu bleven mere sjelden.
I Volden brugtes før til frokost, kl. 6 om morgenen, kage
(gjæret brød af rug) med smør og melk, som regel sur melk, men
nu er det mest smørrebrød og kaffe.
Til memorgo, kl. 9, brugtes i ældre tid fladbrød, suppe og flesk,
nu ogsaa kaffe og brød til dette maal.
Til middag, kl. 12—1, bruges grød og sur melk, ogsaa fisk
og suppe.
Til non brugtes før salt sild, vekslende med fisk og kjød,
nu ogsaa til dette maal kaffe og brød.
Til kvelds er det grod og oftest sur melk.
Kostholdet er i det hele middelmaadige om søndag bruges
ofte kjod.
I Vestre Søndmør er levemaaden i det hele tarvelig. Fisk
bruges mest usaltet og vindtørret; kun i de nærmest havet
liggende egne bruges den fersk. Saagodtsom al melk bringes nu
til de overalt oprettede meierier. Bondesmør, der vistnok ofte
var uappetitligt, tilvirkes lidet og er i stor udstrækning fortrængt
af margarin.
1 Hero, i ytre del af Søndmør, bruges til begge de to første
maaltider nu kaffe og kage, det vil sige brød, og det er baget af
sigtet rugmel og hvedemel.
Til middag bruges fisk eller sild og poteter og suppe, af og
til kumla eller ball af mel og poteter.
Om søndagen er det ofte kjød. Til non brugtes før en suppe,
men nu kaffe og kage ogsaa til non.
Til kvelds er det grød, enten af havrernel eller af bygmel.
Fra Hjørundfjord omtales i 1887 som noget antagelig
enestaaende i- landet, at hverken kaffe eller the benyttedes af
gaard-brugerne. Det kunde træffe til sine tider i slaatonnen, at de drak
en kop kaffe, ellers benyttedes melk.
Her var 4 maal, desuden fik folkene en hellekage eller et
par stykker smørrebrod, naar de gik paa arbeide om morgenen.
Der brugtes ikke faste retter uden i den travleste slaattetid.
Da brugtes grod til middag kl. 12, fordi kvindfolkene var paa
arbeide, og grøden var snarest at lage til.
Til andre aarstider brugtes kjød, flesk, fisk (fersk, saltet eller
tørret) og dravle. Om lørdagen næsten altid sild.
Til frokost kl. 7Va—8 brugtes ofte smør og fladbrød eller
flesk med fladbrod og varm melk eller suppe.
Til non brugtes næsten det samme, og ofte suppe, ligesom
salt sild brugtes.
Til kvelds var det almindelig grod, tildels ball (klub) eller
ogsaa fersk fisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
