Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1012
ROMSDAI.S AMT.
andringer i kostholdet viser sig blandt andet i de talrige gastriter
og de daarlige tænder. Befolkningen er dog i det hele endnu
sund og kraftig, og der er mange gamle folk
Der er meget liden fattigdom, særlig i Stranden herred.
Dog er det nogen tilbagegang i velstand. Fordringerne til livet
stiger, man bygger store huse, i regelen altfor store, og vil have
finere klæder og bedre mad. Særlig er arbeidslønnens stigning
til stor skade for bondens økonomi. Udvandringen er stor. Selv
unge bønder, som sidder paa gode gaarde, reiser til Amerika for
at arbeide nogle aar i Alaska og derved skafte sig kontanter.
Ølbrygning, som tidligere blev drevet i næsten alle hjem,
bli ver stadig sjeldnere, idet øllet erstattes med kaffie.
Endel frugtvin produceres og konsumeres. Endel brændevin
hjemføres til jul, men nydes kun af et lidet faatal af
befolkningen. Tobak bruges af de fleste voksne mænd.
Om kostholdet i Romsdal fogderi i 1774 skriver Schøning:
Levemaaden blandt almuen er her i almindelighed tarvelig.
Deres spise er sædvanlig til frokost smør og brød eller flesk og
brød, samt blødt brød, det vil sige sød grød, kogt saa tynd, at
den kan smøres paa brød; til middag og aften havregrød med
sur melk eller mvsebrøm, kogt i vand, men til non havresuppe
med sild eller anden fisk. Faa spiser nu og da kjodsuppe, men
sædvanlig bruges den ikke uden paa helligdage, da denne suppe
spises til non, enten af ferskt eller røget kjød, men til
middag mølje eller sur melk med havrebrod brukket deri, og til
aften grød.
I Indre Romsdal er levemaaden i det hele tarvelig, men hos
de nogenlunde velstillede ganske god. Underernæring mærkes
kun undtagelsesvis blandt strandsiddere og de fattige husmænd.
Men meieridriften har givet levemaaden sit præg: mere brug af
margarin, sirup, kaffe og kjød. Der hvor meierierne nedlægges,
bruges mere melk og smør. Blandt nogenlunde velstillede bruges
endel kjød og flesk, mindre fisk og sild, der er vanskelig at faa
og kostbar. Melmad er dog den alt overveiende. De mindre
jordbrugere og husmænd bruger melken, da de sender lidet eller
intet til meierierne. Paa strandsteder er der lidt lettere adgang
til sild og fisk. Men melmad og kaffe udgjør hos begge de sidst
omtalte klasser den hovedsageligste og alt overveiende del af
næringeu.
I modsætning til før kjøbes der nu meget mere mel og især
finsigtet mel. Dette anvendes til suppe, grød og brod, der
tillages ganske godt. I selve Romsdalen anvendes endnu meget
fladbrød.
Kaffe bruges tidlig og sent, og kaffe ret som det er indimellem.
Den bruges ikke alene de 2 gange om dagen, men tildels 5—6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
