Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BE TOLKNING.
1013
gange, især naar man har leiet hjælp paa gaarden, og desuden
straks en kjending kommer ind om døren. Kaffedrikning skader
folk, især kvinderne, baade fysisk og økonomisk. En undersøgelse
hos handelsmændene angaaende herredets aarlige kaffeforbrug kan
ikke refereres, skriver distriktslægen. Ingen vilde tro det.
I Indre Romsdal er en hel del kvinder, som er dygtige i
madstel, oplært paa turisthotellerne.
I Sundalen lægedistrikt var i tidligere tider jordbruget
indrettet paa kornavl, dalen kunde udføre lidt korn; nu er
jordbruget lagt om, og der lægges mest vind paa melkeprodnktion.
Hermed er kostholdet en del forandret. Tidligere spiste man paa
gaardene om vinteren 3 gange daglig, om sommeren 4 gange, og
grød spiste man baade morgen og kveld, især havregrød.
Forandringen af kostholdet har havt baade sine gode og daarlige
sider. Kosten er ikke saa ensformig, som den skal have været for,
men de mange maaltider, som nu bruges, er ikke af det gode.
Som regel er maaltidernes antal ti, ikke sjelden 8 om dagen;
herved er kvindernes arbeide med madlagning besværliggjort, hvad
der er saameget mere uheldigt nu, som tjenerhjælp er vanskelig
at- faa; for mændene er arbeidstiden blevet forkortet, saa den
som regel ikke overstiger 8 timers arbeidsdag, og arbeidet er ikke
overvættes haardt. For øgningen i maaltidernes antal bærer
ogsaa kaffen delvis skylden. Kaffe skal drikkes ved alle mulige
ledigheder, og mange steder staar kaffekjedlen paa omtrent hele
dagen. Kaffebrugen siges at være i tiltagende. Med kaffen som
led af dagens kost fulgte noget at spise til, og kaffe og
smørrebrød kom efterhaanden til at danne et helt maaltid.
Kostholdet, som det nu bruges, bliver følgende: Først om morgenen
(kl. li om sommeren og 7 ä 8 om vinteren) kaffe og smørrebrød.
Dette er den saakaldte «før aabit», til smørrebrødet bruges gjerne
en eller anden slags ost, f. eks. «saupost», som er indkogt af
kjernemelken, eller gammelost. Anden frokost eller «aabit», kl. 8,
bestaar af varm mad som regel. Almindeligst er melkesuppe
(melkevelling) kogt af skummet melk og bygmel; hertil spises saa
gjerne kogt eller stegt fisk og fladbrod. Istedetfor melkesuppe
bruges stundom «melkesold», sød, kogt eller kold melk eller
sur-melk med fladbrod opi. poteter og smør eller flesk. Efter slagtetid
om høsten kan der istedetfor flesket bruges lidt pølse,
<hakke-pølse» med fleskestykker i, og lidt kogt kjød; en sjelden gang
rommegrød hos de mere velstillede. Naar der om vinteren er
mangel paa melk, bruges istedetfor melken møsmersuppe
(myse-smorsuppe) kogt af vand, hvori er opløst «surost» og bygmel
tilsat. Surosten lages paa sætrene ved indkogning af sur valle
og formes i tykke, haarde slibestenformede stykker, den er brun
af farve. Ikke sjelden bestaar dog ogsaa 2den frokost af kaffe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
