Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1020
ROMSDAI.S AMT.
klædesvest, støvler eller sko og istedetfor den røde hue enten
hat eller flad hue (kasjet), hvorimod en enkemand den dag
kunde vende retten ud paa sin hue, som altsaa atter blev
rød. Brudens derimod var temmelig afvigende fra den almindelige.
Hun var iført sort klædestroie, sort morengsskjort, forklæde af
hvid shirting, sko med hvide linbaand og hvide sloifer paa
tæerne samt dertil brudestasen, der bestod af forgyldt sølvkrone
med 7 ii 8 i nakken nedhængende brede silkebaand af forskjellige
farver. De brugte bringesølv bestaaende af søljer og store forgyldte
sølvpenge samt en hel del smaaperler fastsyede paa en rød
brystdug, hvortil kom kanter af guldbaand rundt om trøien.
Enkerne brugte den samme dragt med undtagelse af kronen, i
hvis sted de havde over den sorte hue et sort silketørklæde med
grønne og røde border. Saadan brudestas eiedes af enkelte rige
familier og laantes ud hele bygden over for en vis betaling.
Før i tiden var der i Hero præstegjeld ikke megen synlig
forskjel mellem ung og gammel, med hensyn til klædning og lag,
skriver Magdalene Thoresen; der var i det hele ingen rigtig ungdom,
selv over den unge; nu derimod kan man se friske, vakre gjenter
komme til kirke, smyge sig iland bag om øen paa et og andet
bortgjemt sted, hvor de da i hast faar bommen frem med de
vakre klædningsstykker, der saa let vilde være bortskjæmt paa
baaden; og nu steller den ene med den anden, indtil den kvikke
lille pyntescene er slut. Da klynger de sig lidt efter lidt sammen
oppe ved kirkemuren, og helst paa et sted, hvor netop en flok
unggutter har stillet sig op i nærheden; — og se. da spiller jo
glæden i mange farver! Hjertelaget vokser, og livet breder sig.
Nogen nationaldragt er der nu ikke i Romsdals amt.
Paa Søndmør er klædedragten noget forskjellig i de ydre og
de indre -bygder; de indre bygder har klædeligere og letvindtere
former, tildels knæbukser, navnlig ældre folk; kvinderne har
hvide skjorter til sommerbrug; dragten i ødistrikterne er temmelig
ensformig, farvelos og tung.
Saavel mændene som kvinderne bærer saavel til
sommer-som til vinterbrug grovt, tykt, mørkebrunt vadmel uden nogen
udsmykning og uden fremtrædende snit. Det til høitidsbrug
bebenyttede skjørt, «stakk», er dog eiendommelig fint og smukt
foldet.
Klædedragten er nu i det hele god og tilstrækkelig i forhold
til, hvad den siges at have været for en menneskealder siden.
Da brugte hverken mænd eller kvinder underbenklæder eller
uld-trøie, men oftest blot en strieskorte; vinterfrak brugtes ikke. Der
var folk, som roede fiske paa Søndmør i kulde og storm blot i
en bukse og i en kort troie, som ikke rak bukselinningen.
Nu er undertøiet godt, oftest uldent og ikke sjelden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
