Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BE TOLKNING.
1021
fabrikvirket trikot. Hjemmevirkede vadmelsklæder bruges endnu
mange steder.
Vinterfrak og kaabe begynder at blive almindelige.
Anvendelsen og brugen af klæderne er mindre omtænksom,
idet man klæder sig for tykt under, og gaar hermed saavel inde
som ude, istedetfor at have et varmt arbeidsplag, som med lethed
kunde kastes af inde.
Til brug ved helg, paa reiser og i stygt veir er anvendelse
af yderplag temmelig almindelig.
Klædedragten begynder mange steder at blive mere og mere
bymæssig, baade hvad stof og snit angaar; korsettet er kommet
meget i brug, og kaabe maa alle have.
Den tidligere brugte beklædning af sterke, varme,
hjemmevævede tøier har delvis maattet vige pladsen for daarligt, tyndt
og billigt kjøbetøi. Hatte af straa og tyl m. m., ovenpaa det
høit opsatte haar, har afløst de tidligere, hals og ører beskyttende
hovedtørklæder; hænderne maa beskyttes, selv under markarbeide,
med hansker. Linnedet, som tidligere var knappet oppe ved
halsen og forsynet med ærmer, er nu afløst af et broderet, dybt
nedringet, ærmeløst plag, der lader det væsentligste af
brystkassen blottet. Korsettet er traadt istedenfor det løstsiddende
livstykke. De tyndsaalede og tyndskindede sko og støvler er ikke
egnede til at holde benene varme, som det tidligere brugte solide,
hjemmesyede skotøi.
Befolkningen er i somme sogn paa en kirkesøndag klædt
fuldstændig som byfolk.
Overnaturlige yæsener. De overnaturlige væsener, om
hvilke der foreligger beretninger fra Romsdals amt, er i det hele
kjendinger fra andre kanter af landet.
Troen paa disse overnaturlige væsener er for tiden som regel
neppe levende.
Imidlertid skriver præsten Gläkstad i 1887, at troen paa de
underjordiske, huldrer, jutuler eller, som de i Sundalen ogsaa
kaldes, bobber, ligesom troen paa gjengangere har holdt sig indtil
vore dage Budeier ved at fortælle, hvad der er seet og hort i
afsides sæterdale — om heste, okser og kjør tilhørende
huldrefolket. Naar man om høsten flytter hjem fra sæteren, drager
huldrefolket ind med sine kreaturer, og mange har seet en saadan
huldrefærd til sæters.
Jutulen er vel nu helt henvist til eventyrets verden.
Som sædvanlig har jutulen udfort kjæmpemæssige arbeider.
I Ørsten er der i kalksten eller marmor en «longang», vistnok
et underjordisk elveløb, som de ikke sjelden forekommer i
kalksten. Den gaar gjennem gaarden Ytre Hovdens jorder og kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
