Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1022
ROMSDAI.S AMT.
spores fra fjorden lien til et lidet vand Jøstolvatn eller Jutulvatn
(se pag. 163).
Stram omtaler denne løngang og siger, at der ved et vand i
Ørsten ligger en gaard, som i matrikelen kaldes Yttrestol, men
i daglig tale altid Jntnlstøl, fordi den i gamle dage skal have
været beboet af en jutul eller kjæmpe; nedenfor ved stranden
er en anden gaard, Ytre Hovden. Imellem disse to gaarde, eller
fra stranden og op til det ferske vand, gaar en underjordisk
kanal, hvilken efter Strøm ser ud som en nedsunken hulveit.
Stedets beboere forsikrede, at denne ikke alene strækker sig
fra Ytre Hovden til Jutulstol, men og fra dette sidste sted lige
hen til gaarden Eikreim paa hin kant af eidet; saa at den skal
gaa tvert over hele landtungen, fra den ene fjord til den anden,
og følgelig holde mere end en halv mil i længde. Endvidere
heder det, at longangen er dannet af forommældte jutul eller
kjæmpe, og af ham indrettet, forat han, saa ofte han paa sin
gaard Jutulstol blev overfaldt af fiender, kunde der have et
sikkert tilflugtssted, og gjennem longangen snige sig bort, enten
til østre eller vestre kant af eidet, og derfra videre i baad, enten
over Ørstenfjorden eller Voldsfjorden; hvilket alt, efter hr.
professor Schønings forsikring, ikke skal være uden eksempel i de
ældre historier.
Den gaard, det her gjælder, heder i matrikelen Ytrestølen, i
daglig tale Jøstoilen, og er efter Rygh maaske oprindelig
Geitis-stpöull, af mandsnavnet Geiter, eller maaske Geitastoöull, en sæter
for gjeter. Navnet har intet med jutul at gjöre.
Ved Molaupen, den første gaard paa østsiden af
Hjørundfjorden, er et gjel op imod det øverste af fjeldet; der er et hul,
hvoraf der undertiden kommer ild, rog og knald, ligesom af
en kanonr
I ældre tider mente man efter Strøm, at der i fjeldet boede
et trold, som gav skud fra sig, derfor har man kaldt stedet
Trold-gjelet, som det kaldes den dag idag.
Det skal have været en saakaldt diurre, gygr eller huntrold,
og en jutul eller hantrold, som boede i et andet gjel,
Raa-mandsgjelet, og vikle gifte sig med hende; hun seilede hen for at
se ham, men fandt ham saa liden og raa (det er udygtig), at hun
foragtelig spyttede paa ham og forvandlede ham til sten; han
kan endnu sees i en mands skikkelse paa fjeldet under navn af
Raamanden. Da hun paa tilbagereisen blev overfaldt af storm,
og holdt paa at strande mellem de to gaarde Nes og Molaupen,
satte hun den ene fod mod land med saadan magt, at fodsporet,
som endnu kaldes Gygrefetet (Diurrefættet), sees i bjerget den
dag idag; derved kom skibet i slig fart, at det gik over til den
anden side af fjorden til gaarden Stavset; her stødte det mod en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
