Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1032
ROMSDAI.S AMT.
»Da’n e ein,
aa netinn e tvei,
saa leng e de te jol.
Med dette reiste kjærringen hjem, endda hun knapt troede,
at julen var saa nær. Paa Fagerhaug holdt de jul efter denne
beregning, og de fik senere høre, at det var ret, saaledes som
huldrekallen havde sagt.
Skindfeld hans.
Skindfeldmageren Hans, kaldet Skindfeldhans, var om høsten
borte ved et afsides fiskevand. Fisken bed usædvanlig godt. Saa
fik han se en mængde kreaturer, der kom ned til vandet paa
den side, hvor han stod. Eu mand og en kone fulgte kreaturerne.
Paa den anden side af vandet laa der en sæter, som nys var
forladt af bygdefolket. Det var huldrene, som holdt paa at flytte
ind i sæteren. Hans tænkte, at han skulde gjøre en god fangst,
da han havde staal hos sig; men hele buskapen för over vandet
langt fra det sted, hvor han stod. Blot konen kom hen til ham
og bad om et fiskeknippe. Det fik hun. Da Hans gik hjem, saa
han røg stige op fra sæteren paa den anden side af vandet;
konen kom ud og skrattede over til ham. Det var takken, lian
fik for fisken sin.
At huldregutter frier til jenterne er ikke sjelden, ei heller at
den elskovssyge huldre efterstræber unggutterne.
Huldregutten og jenten i Grasdalen.
Jenten Marit var aaret før sin konfirmation sæterjente i
Grasdalen, der gaar op fra Virumdalen henimod Hoaasfjeldene.
Der kom en ung, vakker gut og friede til hende. Hun troede, at
det var en huldregut; han lokkede hende med ord og tilbød hende
en del vakre ting baade af sølv og guid, og det var heller ikke
frit for, at han vilde bruge magt. Men hun bar sin
spørgsmaals-bog i barmen, og han flk ingen magt over hende. Næste
sommer var hun atter sæterjente i Grasdalen, og da var hun
konfirmeret. Frieren kom igjen. Naar hun lagde sig om kvældene,
stillede gutten sig bag hendes hovedpude, spillede paa
mundharpe og lokkede; jenten var standhaftig. Endelig kom han en
nat med et følge af huldrefolk, sagde, at nu var alt ordnet til
bryllupet, og nu maatte hun blive med. Men Marit havde bogen
under hovedpuden, greb den og slog efter gutten, saa han maatte
flygte. Da de drog afsted, hørte hun, at en sagde: «Du kunde
taget hende ifjor, for svartmanden (præsten) lagde haanden paa
hende.» Det var guttens moder, som sagde dette ord, og hun
spaaede hende ulykke i ægteskab. Fra denne tid fik hun fred.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
