Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BE TOLKNING.
1033
men hun blev skjeløiet, hun skjelede nemlig bagover, da hun slog
efter gutten med bogen. Hun blev gift til gaarden Sanden;
hendes første mand omkom paa sjøen i ganske stille veir. hendes
anden mand skar sig tildøde med ljaaen, da han gik paa slette
marken og slog græs, og hendes tredje og sidste mand fik ogsaa
en udød.
En gut skulde senhøstes op til Grasdalen for at hente en
hoppe. De var flyttet hjem fra sæteren, og da han kom did,
lagde han sig paa sengen for at hvile. Da kom der ind i selet
en jente, som var lig kjæresten hans hjemme i bygden. «Nei,
hvorfor kommer du hid?» spurgte gutten. «Aa, jeg har aldrig
før været her, og da jeg hørte, at du var her. vilde jeg se hid,»
svarede jenten. Gutten begyndte at tro, at det var hans
virkelige kjæreste. Hun kogte rømmegrød til ham, og da den var
færdig, skulde han sætte sig tilbords. Da fik han se, at hun
havde en lang hestehale nedenfor stakken; da skjønte han, at der
var noget galt, og sagde, at hun skulde pakke sig. Da
knæg-gede hun som en hest, drog den lange hestehale efter sig og for
ud af selet.
De underjordiske, siger Strøm, ansees som folk, der bor under
jorden, fornemmelig under visse hauger, ligesaa under visse huse
og store træer, ellers er de i levemaade og skabning som andre
mennesker; kun at de siges at have en blaa farve. De holdes
ikke for at være skadelige, uden for saa vidt at de undertiden
tager folk ind i haugen, som det her kaldes; da de enten med et
bliver borte, eller og, om de kommer tilbage igjen, bliver siden
ligesom vanvittige og tossede al sin livstid.
En omstændelig beretning om, hvorledes de underjordiske
eller hittfolket har det, findes i Romsdals tingbog: I 1695 blev
efter amtmand Iver von Ahnens befaling med lagrettesmænd af
Fanne otting retten sat paa Molde ladeplads i amtmandens hus.
Marthe Olsdatter Strand af Rødven otting mødte for at forklare,
hvorledes hun havde været borte i omtrent 1/i aar; hun og
hendes fader Ole Kristensen Strand forklarede, at i aaret 1693 en
onsdag mellem paaske og pintsedag skulde hun se efter fæet, og da
hun kom op til Grindesgaarden, blev hun overfaldt af søvn og
sovnede, og da hun vaagnede, var hun inde i fjeldet i en stue
og sad ved en jernkakkelovn, hvori der brændte, og i stuen
boede e’n lensmand, som befalte over de andre i fjeldet; alle folk,
som boede derinde og var voksne, var meget større end folk her
er, men de var hæslige af ansigt, og kvindfolkene havde en lang
rompe under skjørtet, som de slæbte efter sig paa marken, og
den var lig en ræverompe; hendes madmoder i fjeldet fødte et
drengebarn, medens hun var der, af størrelse som et halvvoksent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
