Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1040
ROMSDAI.S AMT.
var som de største lovotter, og det siklede og dryppede af
skjægget. Per kastede en sten til. Da gjorde nøkken et kast
som en nise, satte sporen lige tilveirs og blev borte.
Meldermændene o<j kvern lai arr r».
I vinternætterne, især nys før jul, naar julemaltet og
jule-rugen skulde males, blev meldermændene (de, som passede
kvernen) ved Trædals-mollerne uleiliget af vandtroldene, der tog fat
i kvernkallen, saa kvernen standsede. Meldermændene slog med
staurer og stænger og undersøgte alt, men det hele nyttede ikke.
Saa fandt de paa at læse de tre troesartikler eller de sidste
bønner af fadervor «baglængs», og da surrede kvernkallen rundt,
som om den var smurt.
Havmand og havfrue, som i almindelighed henføres til de
saakaldte monstra marina eller havdyr af usædvanlig skabning og
burde egentlig omtales iblandt fiskene, saafremt de virkelig er
til; herom vidste Strøm intet af egen erfaring, men han holdt
det dog for betænkeligt at negte en ting, soui af saa mange
troværdige mennesker bekræftes. Blandt alle usædvanlige havdyr
er der intet, om hvis virkelighed vore fiskere bærer mindre tvivl,
end havmanden, som adskillige gange skal have ladet sig se ved
vore kyster, halvt omstaaende af vandet og, efter en del
øjenvidners beretning, med stumpede arme uden hænder.
Marmæle, skriver Strøm, kaldes her en fisk af usædvanlig og
forunderlig skabning, som dog ikke er mig bekjendt uden af
andres ustadige og tildels fabelagtige beretninger; da den snart
beskrives at være af skikkelse som et svøbt barn, snart igjen
anderledes, og menes ikke alene at kunne tale og svare paa
spørgsmaal, men ogsaa at kunne forvolde fiskerne skade og
ulempe, saafremt de ikke giver den løs og lader den komme i
sjøen igjen.
Om marmælen, se beskrivelsen af Finmarkens amt, bind II,
pag. 226.
Sjøormen. Pontoppidan giver i sin «Norges naturlige Historie»,
bind 11, tegninger af to slags norske sjøorme, rigtig forfærdelige
dyr, af hvilke den ene forfølger en baad, hvor to mand ror paa
livet løst; den anden sjøorm stikker baade hale og hoved høit
op af vandet, medens den midtre del er under vand, og maa
ogsaa, at dømme efter størrelsen af et forbiseilende skib, være
et dyr af forfærdelige dimensioner. Pontoppidan oplyser, at
tegningerne er tilstillet ham af hr. Hans Strøm, og at denne har
forfærdiget dem efter eget øiesyn
Strøm oplyser imidlertid, at disse tegninger ikke er efter
øiesyn, og han skriver:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
