Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BE TOLKNING.
1063
Veibost ligger ved Vegsnnd, skriver Strøm, og er mærkværdig af
en kilde nær ved stranden, kaldet St. Olavs kilde. Strøm
beretter, at gamle folk erindrede, at i deres ungdom maatte ingen
drikke eller hente vand af kilden uden at sætte der et lidet kors
af træ; ofte saaes paa en gang mere end 100 smaa trækors
staaende rundt om kilden.
Tæt ved Komsdalshorn ser man efter Schøning en sprække
i bjerget, af dannelse som den der var indhuggen med et sverd.
Man giver derfor stedet navn af St. Olavs sverd; og da der fra
sprækken bestandig rinder vand, saa beretter man. at han har
hugget denne sprække i bjerget for derfra at faa vand for sine
heste.
Ved gaarden Svarthammer i Volden er en jættegryde, som
heder St. Olavs-hullet (se pag. 170). Det heder, at da Olav
den hellige vilde lande her ved pynten Skaarnes under gaarden
Svarthammer i Austefjorden i Volden, fandt han intet bekvemt
sted at fæste sit landtaug; han forsøgte først at gjøre et hul i
fjeldet yderst ved pynten, hvor der endnu kun er en fure at se,
men da fjeldet der revnede, gjorde han det her omtalte Sankt
Olavs hul, som er vel tjenligt til at gjøre fast et taug i. Denne
jættegryde antoges tidligere at kunne læge rygværk; en
værkbruden, som krøb ind igjennem hullet, skulde straks blive
helbredet.
Der er et sagn om Olav den helliges gris i Godø. Det heder,
at kong Olav paa sin flugt ankrede i Steinvaagen ved Aalesund.
hvor han blev om natten og tænkte over, hvilke ting han kunde
tage med over fjeldet, og hvad han maatte lade tilbage. Blandt
andet havde han en gris, som han ikke kuude tage med, og den
lod han bringe til en høvding paa Godø. Denne lovede at passe
grisen, til Olav kom tilbage. Den trivedes godt til ud paa
sommeren næste aar ved de tider, da Olav faldt paa Stiklestad; da
blev grisen med engang til sten. Paa Godøen er der endnu en
sten, som i afstand ser ud som en gris, og det skal efter sagnet
være Olav den helliges gris.
Relikvien St. Olavs arm blev i 300 aar opbevaret paa
Kjøbenhavns old museum, men blev af Fredrik VII foræret til
enkedronning Josefine, som gjennem biskop Studach skjænkede den
til St. Olavs kirke i Kristiania. Den høitidelige translation af
relikvien fandt sted 3dje august 1862, som i den katholske
kalender kaldes Inventio Olavii.
Relikvien forestilles ved en opretstaaende arm med udstrakt
haand af sølv.
I Valdalen er erindringen om Olav den hellige opbevaret hos
befolkningen, og man mener at kunne følge kongen paa hans
vandring og vise de steder, hvor han har hvilet. At der knytter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
