Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 1.-52
ROMSDALS AMT.
modsætning til tverveiene, [/vervegir, der ikke blev saaledes
besigtiget.
Der er et par veie i amtet, som fra gammel tid maa have
gjort sig selv, nemlig veien fra Lesje gjennem Romsdalen til
Devold eller Veblungsnes og veien fra Orkedalen ned til
Suren-dalsøren. Der har vistnok været farbart fra Gudbrandsdalen over
Lesje ned til Romsdalen fra de ældste tider, om der end ikke
var vei i nutidens forstand. Det siges udtrykkelig i sagaerne, at
Olav den hellige i 1021 lagde sine skibe igjen i Romsdalen og
drog til Oplandene og kom frem i Lesje. Her har vistnok været
forholdsvis grei vei gjennem Romsdalen i modsætning til den
fjeldvei, han maatte tage senere gjennem Valdalen, hvor han
modte alskens hindringer, hvortil der knytter sig legender.
At denne Romsdalsvei har været en vigtig færdselsvei, viser
Romsdals marked, der holdtes paa gaarden Devold i Grytten, og
hvor gudbrandsdøler, romsdøler og søndmøringer byttede sine
varer, og i senere tid blev ogsaa jern fra Lesje værk ført denne
vei ned til Romsdalen, vistnok paa slædeføre. Markedet holdtes
Ote oktober, saa færdselen har været ikke ringe ogsaa om høsten.
Allerede Peder Clausson skriver omkring 1600, at de, som
bor i Gudbrandsdalen, kommer hvert aar ned til markedet i
Romsdalen og kjøber fisk og salt og andet, og romsdolerne drog og op
til Gudbrandsdalen med fisk og andre varer visse tider af aaret.
Her er sikkerlig urgammel forbindelse.
Den anden vei til amtet fra Orkedalen over Rindalen til
Surendalen vides ogsaa at have været befaret i Olav den helliges
tid af Stein Skaftessøn. Stein var islænding og skald, og han
havde været fritalende og fandt det raadeligst at tage flugten.
Han reiste op over Gaularaasen og videre til Orkedal, og kom til
en gtiard, hvor Torgeir, kongens aarmand, raadede. Stein bad
ham skatte sig hest og slæde; han saa at korn blev kjørt ind
der. Da Torgeir ikke vilde det, dræbte Stein ham, tog hesten
og bad sin skosvend sætte sig paa hesteryggen. Stein satte sig
i slæden, de kjørte hele natten, til de kom ned i Surendalen.
Beretningen er neppe korrekt; thi Snorre synes her at tro, at man
i Norge brugte slæde om sommeren. Har Stein kjørt i slæde,
har det vistnok været om vinteren, men beretningen viser ialfald,
at en gammel færdselsvei har gaaet her i Snorres tid og tidligere.
Men kjørbar har denne vei ikke været, thi da Kristian V reiste
her i 1685, gik færden til hest.
Veiene blev liggende i aarhundreder, som de havde været i
middelalderen. Der er en forordning af 24de februar 1636,
hvorefter bønderne skulde forandre og forbedre alle alfarveie. Det
var de gamle bud, som indskjærpedes, idet bonderne flere steder
havde været uvillige til at udfore veiarbeide. Ligesaa er der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
