Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AALESUND BY.
13
Forsøgene paa at skaffe stedet handelsret mødte modstand
hos nabobyerne.
Et af regjeringen fremsat forslag om at gjøre stedet til
kjøbstad blev i 1818 nedvoteret i storthinget.
Vidtløftige forhandlinger om Aalesund blev ført paa
storthinget i 1818, 1821 og 1824, tildels med mærkelige
argumenter.
Modstanderne mod Aalesunds krav udtalte, at de ikke kunde
fatte, hvad det skulde nytte til at forsyne rigets kyst med en
«tarm af smaabyer».
Bergens kjøbmandsstand sendte en forestilling mod forslaget
i 1818, hvori det heder:
«Søndmøringen har let for at søge til Bergen med sine
fiskevarer, da reisen frem og tilbage kun udfordrer 14 dage, og ingen
fartøier er bedre og mere seilbare end de søndmørske, som bevises
deraf, at de under krigen endog gjorde turer paa Danmark efter
kornvarer.»
Fremdeles heder det: «Fiskeriet paa Søndmør er nu for
ringe til, at en kjøbstad for samme gjøres nødig; og til fiskeriet
paa Storeggen kan ikke gives bekvemmere fartøier end de nu
brugelige aabne baade, og havde man fundet dæksfartøier
bekvemmere, vilde man ikke undladt at betjene sig af disse.»
Provst Buschmann udtalte, at «ferskt kjød neppe vilde blive
at bekomme oftere end hver høst, og en kande melk vilde aldrig
blive tilfals undtagen maaske henimod foraaret, men ikke paa de tre
øvrige aarets tider», og agent Sødring udtalte, at stedet vilde blive
«et forvisningssted, som hver brav embedsmand- vilde hige efter
at komme bort fra» — «en kjøbstad uden indbyggere, en
toldbod uden indkomster».
Ansøgningen til storthinget i 1818 om kjøbstads- eller
losse-og ladestedsrettighed for Aalesund var skrevet af sorenskriver
Kildal og foged P. Landmark og anbefalet af amtmand Hilmar
Meincke Krohg.
Senere blev ved en provisorisk anordning af 8de september
1823 Aalesund indtil videre tilstaaet frihed til direkte til udenrigske
steder at afskibe de varer, som stedet og omegnen producerede,
og fra udenrigske steder at indføre og udlosse de varer, stedet
og omegnen tiltrængte, imod at de af stedets indbyggere, som
vilde benytte denne rettighed, skulde tage borgerskab i Molde.
Endelig blev ved lov af 30te juni 1824 tilstaaet stedet frihed til
at ind- og udføre, ved direkte handel paa inden- og udenrigske
steder, alle tilladte kjøbmandsvarer.
Postmester Peder Tonning i Steinvaagnes havde som
storthings-mand for amtet indflydelse paa udfaldet af denne sag, og han i
forening med handelsmand Carl Esaias Rønneberg i Korsen, første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
