Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
KOMSDALS AMT.
handelsborger paa stedet og den egentlige grundlægger af dets
fremtidige virksomhed, nævnes som Aalesunds stiftere.
I bestemmelsen om fuld losse- og ladestedsrettighed af 1823
—24 hed det, at Aalesunds handlende skulde tage borgerskab i
Molde kjøbstad og skatte til dette sted, men dette blev snart
uden betydning, da foged Lindholm af egen myndighed udstedte
borgerbreve til Aalesunds handlende, og Molde gjorde intet krav
paa erlæggelse af den fastsatte handelsskat.
Aalesund havde som losse- og ladested ingen sj’nderlig
fremgang. Befolkningen voksede fra 289 i aaret 1824 kun til 483 i
1835. Kjøbmændene i Bergen søgte at fastholde de fra gammel
tid knyttede forbindelser med Søndmør. Søndmørs fiskehandel
blev længe i deres hænder. Lidt efter lidt i næste aarti (1835
—45) gik Aalesunds handel fremover. Søndmørs afhængighed af
Bergen aftog, medens Aalesund voksede. Indbyggernes antal
forøgedes fra 483 i 1835 til 1 157 i 1845, og byen begyndte direkte
udførsel og indførsel fra udlandet.
Efter et af løitnant C. F. Bande i aar 1816 optaget kart
over Aalesund og omegn var der i 1816 144 større og mindre
huse (udbygninger og nøst iberegnet), fordelt paa 21 steder. Det
meste var smaa fiskerhytter, sjøboder og nøst, af saakaldte
borger-boliger var der 8, Grimmergaard, Korsen, Notenes, Lorkenes,
Hellen, Olsplads, Brunholmen og Steinvaagnes (Borgens
postkontor).
I 1836 byggedes Hellebroen, som forbinder Nørvøen med
Aspøen.
Stedet fik egen borgerskole og en sparebank, oprettede i
1841 ; der kom privilegeret apothek paa Hellen og postkontor i
nærheden af Skandsen, hvor desuden toldkontoret og toldboden laa.
Antal af assurerede huse var i 1846 76, hvis assurancesum
udgjorde 496 440 kr.
I løbet af 1840-aarene tiltog folkemængde,
brandassurance-takster, drægtighed af ind- og udgaaende skibe, eksport af
sild-og fiskeprodukter, saa spørgsmaalet om Aalesunds overgang til
kjøbstad meldte sig.
En forestilling blev indsendt i 1846 til regjeringen. Den
kgl. proposition, som i den anledning blev fremsat for storthinget
i 1848, gik let igjennem, og ved lov af 13de april 1848 blev
Aalesund kjøbstad, men den blev ikke straks løst fra landets
jurisdiktion.
Byen fik særskilt byfoged i 1849, der fungerede som
magistrat, foged og politimester. Særskilt politimester fik byen
i syttiaarene.
Tilbageslaget i den økonomiske udvikling i slutten af
1840-aarene virkede i nogen grad hemmende paa den nye kjøbstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
