Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 ’
ROMSDALS AMT.
Røiren, gammelt navn maaske Røyrr, stenrøs, stendynge, et
gammelt ord, svarende til svensk rör, hvoraf spor findes ogsaa i
oldnorsk.
Frøi stad, gammelt navn Frøysstaöir eller Frøyjustaöir,
sammensat med gadenavnet Frøyr eller gudindenavnet Frøyja.
Skinneset, gammelt navn Skinnaranes, af skinnari, garver,
buntmager.
Espeset, gammelt navn Espisetr, af espi, aspelund, og setr.
Strøm omtaler, at gaardene paa begge sider af Nærøsundet «prunker
med deilige aspelunde».
Hjertnes kan komme af hjarta, hjerte, efter en
sammenligning med nesets form.
Nærøen, gammelt navn Njaröøy, sammensat med gudenavnet
Njçrör, er nu en halvø, landfast med den store ø Bølandet, men
har tidligere været en egen 0. Endnu paa Strøms tid var den
omflydt i flodtiden. Efter øen kaldes sundet mellem Bølandet
og Bergsø Nærøsund.
Krøkjen er ordet krøkja i betydningen skarp bøining.
Leine, indre og ytre, gammelt navn Leinar, flertal af lein,
skraaning, helding.
Flusundbakken kaldes Hcettaa. Hetta er et meget almindeligt
fjeldnavn ; det maa ogsaa her være et saadant, hvorefter gaarden
har faaet navn. Det er maaske det samme fjeld, som kaldes
Hornshetten.
Reite, gammelt navn Reitar, flertal af r eitr, afgrændset
flade, rude.
Berge, nedre og øvre. Øvre Berg havde i 1723 været øde i
over 40 aar, underbrng til nabogaardene. Berg, berg, klippegrund.
Værket. Her paastodes at have været jernværk, vel
grube-drift under Osmarkens jernværk i 18de aarhundrede. Strøm
beretter, at man paa hans tid havde begyndt at bryde jernerts paa
gaarden Berge.
Hjelmeset. Navnet forekommer ofte, dels skrevet som her,
dels i formerne Hjelmset og Hjelset. Oprindelsen er dog vist
ikke altid den samme. Dels kan det komme af et mandsnavn,
Hjalmr (Hjalmulfr), dels af et elvenavn H/alm eller Hjalma. Den
sidste forklaring er der ikke spørgsmaal om her, da der efter
kartet ikke er nogen elv eller bæk. Undertiden kan Iste led vel
ligefrem være ordet hjalmr, hjelm, ståk, eller samme ord, anvendt
som navn paa en høide.
Fosnevaag, nedre og øvre. Iste led er Folskn, som i
nutids-formen Fosen findes brugt som navn paa flere steder. Saaledes
Stor-Fosen, en 0 i Ørlandet, Fosen, øer i Lindaas og i Avaldsnes,
samt Lille Fosen, et ikke længere brugeligt navn paa en af de
øer, hvorpaa Kristiansund ligger (Kirklandet). Desuden nævnes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
