Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJØRUNDFJORD HERRED.
319
form har været Hüsastaör med samme betydning, og at staör
senere er blevet forvekslet med det bekjendte sammensætningsled
staöir.
Kvistad, gammelt navn Kvistaöir. Forklaringen af 1ste led
er usikker. Mulig stikker deri et afslidt mandsnavn eller tilnavn.
Sveen kommer af sviöa eller sviö, et ved brænding ryddet sted.
Aarset. Gaarden ligger ved en aa, og skriftformerne taler
heller ikke imod, at den gamle form kan være Arsetr. Det er
dog ikke sikkert.
Akslen, gammelt navn Qxl, aksel, brugt som fjeldnavn om
en lavere udløber af et høiere fjeld eller om en rundagtig
udkant af et fjeld. Ogsaa her maa det egentlig være navn paa et
fjeld ovenfor gaarden.
Sletdalen udtales Sledalinn. Udtaleformen synes at gjøre det
tvivlsomt, om den form, som navnet har havt i skrift, kan
være rigtig. 1ste led kan være slétta, slette, eller mulig slætte,
slaatteland.
Rekdal, gammelt navn Rekudalr, dannet af elvenavnet Reka,
som maa hænge sammen med verbet reka og betyde: den
drivende, eller: den, der fører meget med sig, hvormed meget driver.
Gaarden ligger ved to elves sammenløb.
Eidet har navn af, at den ligger omtrent midtveis paa den
lange, låve overgang mellem Hjørundfjords kirkebygd og bunden
af Ørstefjorden.
Tvergrov betegner maaske en elv af navnet Grçf eller Gröf,
der som sideelv falder ud i en anden. Forøvrigt kunde nok ogsaa
gröf i betydning af et dybt bækkekar være forbundet med
Tver-i lignende betydning som i navnet Tverdal.
Hoggene, formodentlig hogg, tømmerhugst.
Valset. Efter ældre skriftformer maa det antages, at 1ste led
er fremkommet ved en sammendragning. Her kunde tænkes paa
vagl, hanebjelke, som i stedsnavne bruges om høitliggende steder,
især vel saadanne, som ligger mellem to vandløb eller sjøer. Et
Valgeröarsetr, af kvindenavnet Valgerör, eller Valgarössetr, af
mands-navnet Valgarör, kunde maaske ogsaa forliges baade med
nutids-formen og med skriftformerne.
Ville kunde vist være samme navn som Villa i Vestnes, som
i det 17de aarhundrede skrives paa lignende maader som dette,
og som K. Rygh antager for oprindelig Villin, sammensat med
vin. Iste led i Villin maa hænge sammen med vill, øde, uryddet,
uveisom, vildsom.
Stokke, gammelt navn Stokkar, flertal af stokkr, stok,
tømmerstok.
Myrhol kommer af myrr, myr, og holl, isoleret, rundagtig
forhøjning. Maa betegne en saadan høide, som er omgivet af myrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
