Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
ROMSDALS AMT.
Tørlen er egentlig navn paa den flade ø, hvorpaa gaarden
ligger, og som skilles fra Humlen ved en val eller et ganske
grundt sund. Navnet kan maaske have sin grund i øens form. .
S. Bugge antyder en mulig sammenhæng med islandsk pyrill, en
stang med en kvast paa enden til at piske melk, som ogsaa i
forskjellige former bruges i norske bygdemaal i betydning af en
kjernestang. Pyrill er paa Island navn paa en fjeldhammer af
meget eiendommelig form, og en under den liggende gaard; det
har der formodentlig hensyn til hammerens form.
Gruen er vel ordet gruva, grube, malmgrube {Aasen).
Hanken kan sammenlignes med ønavnet Hanki, nu Hankø i
Onsø, og Hanken, en ubetydelig gaard i Balestrand. Det første
sættes i forbindelse med hçnk, hank. Hvad der her har
givet anledning til navnet, vides ikke. Gaarden ligger paa
Tørlen.
Kvasnes. Aslak Bolt har Hverfsnes. Da e ofte gaar over til
a foran r med paafølgende konsonant, kunde Kvarvs- opstaa af
Hverfs-. Mulig er Hverfs- feilskrift for Hvarfs-. Isaafald er det
udentvivl samme navn som Kvarsnes i Gildeskaal. Iste led er
da hvarf, en krumning, saaledes brugt om et fremspringende nes,
hvorom seilleden gjør en skarp sving. Stedsforholdene passer til
denne betydning af navnet. Nutidsformen er opstaaet ved, at /
er faldt ud mellem to konsonanter, ligesom i det nordlandske
navn, og dernæst rs assimileret til ss. Et beslægtet navn er
sandsynlig gaard- og herredsnavnet Kvernes i Nordmør. At man
her ikke tør tænke paa adj. hvass, viser allerede nesets form.
Kongshaugen. Tillægget Kongs- kan her som ofte betegne, at
gaarden engang har tilhørt kronen. Det er ogsaa muligt, at
navnet skriver sig fra en haug i nærheden, om hvilken det kan
være troet, at en konge var begravet der. Kongshaugen findes
ellers som navn paa store hauger.
Veibost. Iste led maa være Veig, antagelig ønavn, sidste led
er bölstaör, bosted, gaard.
Solev aag seidet ligger paa det eid, som forbinder Veibosthalvøen
med den egentlige Sulø.
Ijeirvaag. Den indre, bredeste del af den vaag, som næsten
afskjærer den østligste del af Suløen, Veibosthalvøen, og som
formodentlig tidligere i sin helhed har hedt Sulevaag, kaldes nu
efter kystkartet Leirvaag. Efter denne har gaarden navn.
Sunde, gammelt navn Sundar, flertal af sund, sund. Har navn
af, at den ligger ved det trange indløb til Leirvaag.
Solevaag, gammelt navn Süluvågr, af ønavnet Sula.
Bjørkevaag hed før Galtevaag. Det nuværende navn skal være
indført af foged Alsing i 18de aarh. Galten er et særdeles hyp-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
