Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BORGUND HERRED.
523
i forbindelse med slind i nogen af de hos Aasen anførte
betydninger: tverbjælke, fast bret eller trappetrin, side.
Heissen, gammelt navn Heiz (Heiöz’), egentlig navn paa den
mindre ø, hvorpaa gaarden ligger. Det maa være en afledning
paa -s af heiör, hei. Ønavne, afledede med -s, men nn svage
hunkjønsord, er Brimsa, Eidza, Vågsa, Viksa, maaske ogsaa i Imsa
ved Lindesnes og ved Kvitingsø.
Aasen og Springervik. Springervik er dannet af dyrenavnet
springer, et slags delfin. Efter Strøm foregik der her paa hans
tid en overordentlig stor fangst af springere.
Skarbøen. Strøm siger, at den har sit navn af, at den ligger
ved et fjeld, som har et par dybe skar i toppen.
Haavarpladsen kommer af det endnu i nyeste tid brugte
mandsnavn Håvarör.
Steinvaagnes, gammelt navn Steinavågr, nævnes i sagaerne kun
som en havn. Det er den vel beskyttede bugt mellem Heissen
og Aspøen. Der har dog ialfald ved 1200 allerede været en
gaard af samme navn, som senere maa være gaaet ind. Strøm
nævner dog endnu Stenvaag som en gaard ved siden af
Sten-vaagnes med bemærkning, at den ogsaa kaldes Aspen. I Steinavågr
kan Iste led være steina, genitiv flertal af steinn. Efter formen
var det ogsaa muligt, at 1ste led kunde være genitiv af
mands-navnet Steini.
Drevik. 1ste led maa være drif, i betydning af sjødrev.
Grimmergaard er ryddet under Yolsdal, 1723. Den er nu
næsten helt gaaet ind under Aalesund by ligesom Ystenes.
Volsdal. Det gamle navn formodes at være Vifilsdalr, af
mand snavnet Vifill.
Kollvik. 1ste led kunde være koll, høide, top. Mindre
sandsynligt, omend efter formen muligt, er det, at det kunde være
kol, kul, sigtende til kulbrænding paa stedet.
Kalvøen, lille. Øen kan ikke have sit navn af, at den er
betegnet som en «kalv» ved siden af en større ø. Derimod ligger
der ved siden af den en ganske liden ø, som maa være den, som
i 1666 og 1723 kaldes Kalven. Øen har formodentlig faaet sit
navn (maaske med fortrængsel af et ældre navn) deraf, at den
havde en «kalv» ved siden.
Volstad, øvre og nedre. Da der gaar en liden aa ud ved
gaarden, kan det være Völustaöir, af elvenavnet Vala.
Lorgen. Navnet her maa have været oprindelig Lorg eller
Lçrg. Navnet har udseende af at kunne rære ønavn, og man
kunde fristes til at formode, at det er det gamle navn paa
Ellingsøen, som vel ikke er et meget gammelt navn. Et ønavn
Lorg kan formodes at være beslægtet med oldnorsk lurkr, stok.
Bunes kan komme af büö, bod (fiskerbod), eller af bu, krea-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
