- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Anden del (1911) /
933

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KORNSTAD HERRED.

933

dyrket jord og 585 maal naturlig eng paa indmark. Havnegang
i sameie med flere gaarde 10 maal skogmark.

Sameiet, der tilligger samtlige brug under gaards-nr. 123,
Kvalshaug, gaards-nr. 124, Bullgaard, gaards-nr. 125, Mork, lille,
og gaards-nr. 126, Hafsgjerd, er angivet at udgjøre 300 maal havn
med skogbestand.

Utem, gammelt navn Utheimr, maa have navn af, at den af
ældre gaarde paa Averøen er den, som ligger længst ude og mest
aabent mod havet. Gaards-nr. 103, brugs-nr. 1, af skyld 9.31
mark, med 4 husmandspladser. Udsæd: 2.4 hl. blandkorn, 11 hl.
poteter, 4 maal til turnips og 4 maal til grønfoder. Husdyr:
3 heste, 26 storfæ, 1 faar, 1 svin og 10 høns.

Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 157 maal
dyrket jord, 400 maal havn uden skogbestand og 200 maal havn
med skogbestand. I)er er 250 maal myr, hvoraf 20 maal er
skikket til brændtorv og 100 maal til torvstrø.

Gamle gaardnavne i Kornstad herred er:

Yaagan ligger mellem to vaager.

Ljøsøen er et temmelig almindeligt ønavn, ofte skrevet
Lysøen. Iste led er ljosa, lys, skinnende, blank. Navnet har maaske
hensyn til farven af berg eller lignende.

Sandøen, store og lille, gammelt navn Sandøy, den sandige ø.

Rangøen med Høgrisholmen. Iste led kan neppe være (v}rangr,
vel i betydningen bugtet, kroget, da det ikke passer til øens form.
Det kunde maaske staa i forbindelse med rong, som bl. a. bruges
om en baads ræling, især hvis dette ord ligesom svensk dialekt
riing ogsaa har havt betydningen stang. Høgrisholmen kan komme
af ris, ris, eller det maa afledes af ris, høidekam. Tillægget
Høg-skal vel skille den fra Risholm.

Kalvøen synes at maatte forklares af dyrenavnet.

Tuven er ordet [tufa, tue.

Langkloppen kommer af klçpp, klop.

Kummervold. Kummerneset og Kummermoen i Vefsen er
dannede af elvenavnet Kumra. Da gaarden ligger nær en liden
bæk og ikke langt fra en større, er denne forklaring ogsaa mulig
her. Muligt er det ogsaa, at Iste led er opstaaet af Kumla-,
genitiv flertal af kuml, gravrøs.

Kvila ligger ved en landevei og har formodentlig faaet navn
af, at stedet har været brugt som hvilested.

Roaldsøen, gammelt navn Röaldsøy, af mandsnavnet Roaldr.

Vaagsholmen ligger udenfor mundingen af Kaarvaagen.

Løvøen, store og lille, gammelt navn Lauføy, et hyppigt ønavn,
som maa sigte til rigdom af løvskog.

Smednes med Roholmen. Det første navn maa have sin grund

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:46:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-2/0953.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free