- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
200

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200

SØNTJEK TRONDHJEMS AMT.

paa velstand. Tidligere var denne ophoben ei alene af flesk og
kjød, men ogsaa af ost, tladbrød og andre madvarer meget mere
almindelig end nu,

Klædedragt. Med de forbedrede kommunikationer er meget
forandret i de trondhjemske bygder, og ikke mindst klædedragten.
Hverken i Selbu eller paa Røros ser man stort mere til de
eiendommelige dragter, som for ikke mange aar siden var almindelige,
om end mange af disse aflagte klæder endnu tindes paa staburenes
klædeslofter, hvor masser af skjørter, trøier, huer, tørklæder,
aa-klæder og skindfælder endnu af og til ansamles i disse bygder.

Ikke engang Selbyggen har længer nogen egen dragt, og
kun nu og da ser man i Selbu en aldrende kvinde ved kirken
med Selbukvindernes gamle, uklædelige, usunde, tætsluttende
hovedbedækning.

Tidligere var det i Selbu en herlighed at have saa mange
klæder paa sig som muligt, og desuden førte kvinderne med sig i
en bylt en hel del af sine andre ldæder, hvilken bylt de bar under
armen. Ovenpaa huen, som var liden og tætsluttende, bandt de,
selv om sommeren, fem til seks tørklæder, de yngre med lysere
farver og lettere udstyr, de gifte koner med mørkere farver og
større bylter.

Skjørterne var af forskjellig farve, blaa, grønne, røde, ofte
med en bred bord af anden farve. I strømper og vanter var
strikket figurer og snirkler.

Mændene havde gule knæbukser af skind, hvilke dog for en
del aar siden gik af brug, strømper med indstrikkede figurer, en
sidkofte med skjøder til hælene: trøier brugtes til hverdags og
af de unge. Huen, som oftest var af hundeskind, var s-tor med
svære opslag og brugtes ogsaa midt paa sommeren, ellers brugtes
ogsaa den røde toplue eller smaa, runde, skaalformede huer
(„kollhuer") af forskjellig farvet tøi med en knap øverst oppe.

De søgte til kirken i mængde med store, kraftige heste,
hvoraf mange hingste, hvilke her almindelig benyttes til den tunge
kjørsel af kvernstene, og de bandt sine heste ved kroge i
præste-gaardens huse nær hverandre, hvor de vilde heste vrinskede, sloges
og bed hverandre under gudstjenesten.

Ved bryllupper kom brudefølget tilhest, med to kjærringer
bundne fast i en tversadel spillende paa fiolin paa de
gallo-perende heste.

Alt dette er nu anderledes.

Paa Røros forsvandt de eiendommelige dragter ved anlægget
af jernbanen.

Den gamle dragt, som benyttedes paa Røros, lignede den,
som bruges af bergfolkene paa Harz: Høi cylinderhat, videst
oppe, med ret skygge, spænde paa siden med kulørt baand; sid,
tætsluttende frakke med noksaa trange ærmer, lidt puffet øverst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free