- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
303

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRONDHJEM. 315

under Jens Splid beleirede Holms kloster, hvor der blev skudt
nat og dag.

Holms kloster med alt dets gods blev givet i forlening til
Sven Jens Tdlufsson (Bjelke); senere blev Holms kloster lagt under
Trondhjems kongsgaard. Nogen jordebog over Nidarholms klosters
gods har man ikke, og man ved ikke, hvor stort det var. Den
tilbagestaaende rotunde antoges tidligere at være levninger af
klosterkirken, hvilken mening dog ikke er rigtig.

Efter reformationen brugtes Munkholmen i 100 aar af
byfogden i Trondhjem, som høstede lidt hø der.

Da Trondhjem stift ved Roskildefreden blev afstaaet til
Sverige, besatte svenskerne holmen og opkastede en mindre skandse der.

Da Trondhjem beleiredes af nordmændene fra 18. september
til 10. december 1658, fordrev de tienden fra Munkholmen; oberst
Reiehwein lod af de gamle gjenstaaende klostermure opkaste en
skandse, hvorfra 3 kanoner beskjød det svenske krigsskib „Lammet".

Holmen blev nu befæstet til forsvar for havnen, og de
egentlige fæstningsværker fuldførtes under Ulrik Fredrik Gyldenløve.

Over døren til kommandantboligen angives denne at være
opført efter Gyldenløves foranstaltning i 1672.

Der opførtes et rundt stentaarn, Donjonen, med ringmur;
senere udvidedes befæstningen gjentagne gange: saaledes byggedes
1689 batterier og 1700 atter saa nye, saa Munkholmen var en
forholdsvis stærk fæstning.

Munkholmen blev brugt som statsfængsel og som
sikkerheds-anstalt for sindssyge og tillige som et slags korrektionssted for
personer, der førte et udsvævende liv. Griffenfeldt sad der, som
før omtalt, fra 1680—1698 som statsfange.

Efterat Munkholmen blev fæstning, er der kun en gang —
i 1718 — affyret et skarpt skud paa fjendtligt rytteri, som
rykkede frem fra Lade mod Kristianssten, men dette „gjorde ingen
synlig skade".

I 1 782 søgte 2 hollandske skibe under en kommandør .1 luller
ind under Munkholmens kanoner af frygt for englænderne.

Den 31te august 1807 udrustedes alle baade paa Munkholmen
og bemandedes: de tog et engelsk koffardiskib „Britania", kaptein
Robinson, der intet vidste om krigserklæringen.

Arbeider med nye befæstninger begyndtes i 1825.
Ombygningen, der væsentlig udførtes af slaver, blev i 1845 fastslaaet
ved en endelig monteringsplan.

Som fæstning er Munkholmen nu nedlagt.

Munkholmen har fra 1797 havt et fyr; det er et fast fyr af
sjette orden med gult træhus; lysets høide over havfladen er 12.,>
meter, og det brænder fra 1ste august til 15de mai.

Trondhjem i middelalderen. Nidaros har aldrig været nogen
folkerig by i middelalderen. Den indtog neppe en fjerdedel af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-1/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free