Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING. 127
stegt flesk eller klepmelk af kogt melk med klepper nedi.
Klep-perne lages af raspede poteter og grynmel. I onnerne bruges
«mekveld», en kop kaffe og et kagestykke, som man faar ud paa
engen kl. 6.
Aftensmaden kl. 8 er grød, kogt af vand og bygmel.
I Leksviken har kostholdet undergaaet stor forandring i de
sidste 30—40 aar. Før var det mest sild og fisk. Naar
bønderne kjørte paa skogen om vinteren, spiste de oftest kogt sild
og kolde poteter om morgenen. Sild og fisk og grov havregrød
skiftede da udover dagen. Kjød, flesk og kolonialvarer var lidet
eller intet brugt.
Nu er det gaaet mere tilbage med sjømaden», skjønt den
bruges noksaa meget nu ogsaa. Kjød, flesk og kolonialvarer har
faaet en fremskudt plads. Om morgenen er det kaffe og
smørogbrød (maarraaskaffeen) ved 6-tiden, straks efterat folk er
staaet op.
Frokost eller «ferridul» kl. 8 eller 8’/a bestaar da af
bygmels-grød eller enkelte steder grynmelsgrød. Som «ettibetta» bruges i
onnerne flesk, stegt eller speget.
Middagsmaden kl. 12 bestaar enten af sild, fisk, stegt flesk
eller af og til kjød, «kløbb og feit» eller klepmelk.
Til silden bruges «syrsup», poteter og fladbrød af havremel.
Til fisk bruges ogsaa suppe af vand og bygmel eller af melk og
grynmel. 1 den senere tid "bruges ogsaa paa somme steder
havregrynsuppe, men denne er ikke almindelig.
Fra før vaaronnen til skuronnen er det almindelig at sove i
middagstiden, «medagskvil». Kl. 2 drikkes kaffe med et
smørogbrød til. Til non kl. 5 er det gjerne kjød eller flesk. I den
senere tid bruges oftere «kak». Om vinteren er kak og kaffe den
gjængse nonsmad. Kveldsmad kl. 9 om aftenen er grød og melk
næsten bestandig.
I Inderøen fogderi er raastofferne til madlagningen gode, og
der er tilstrækkelig afveksling. Melkemad, melspiser, fisk, æg,
kjød og flesk er der paa de fleste steder. Tilberedningen er
mangelfuld. Kvinderne har havt liden anledning til at lære mere
af husholdning og kogekunst, end der var skik fra fædrenes dage
af. Befolkningens levemaade er visselig bedre end før, idet man
stiller større fordringer og søger at efterkomme dem, saa godt
kvindernes ukyndighed i madstel tillader det.
Som paa de fleste steder i vort land er dyspepsier og kroniske
mave- og tarmkatarrher hyppige sygdomme, og dette er
utvivlsomt for det meste foraarsaget ved uhensigtsmæssig sammensætning
og tilberedning af fødemidlerne. Naar et dyr slagtes, saltes kjødet;
ferskt kjød er i det hele ikke yndet. Salt fisk i rak tilstand
er yndet. Havrefladbrod er et meget hensigtsmæssigt nærings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
