Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 NORD li E TRONDHJEMS AMT.
klarer, hvorledes navnet Magnus pludselig dukker op i den norske
kongeæt.
Ogsaa en anden gang, da det var nødvendigt at have fat i
kongen, medens han sov, var der ingen, som turde vække ham;
de greb da til den udvei at ringe om natten med kirkeklokkerne,
saa kongen troede de ringte til ottesang.
Der er mangfoldige beretninger om jertegn og andet digt i
Olavssagaerne; her skal omtales nogle af de legendariske
beretninger, som knytter sig til hans tog gjennem Værdalen og til
hans ophøielse til helgen i Nidaros.
Beretningen om Olavs vision, i det samme lian kommer
vestover til Norge og ser udover landet, er den vakreste af disse
legender. Det heder, at da kong Olav kom østenfra over Kjolen
og ned fra fjeldet, der hvor landet bliver lavere mod vest, var
der udsigt over landet i den retning. Mange drog foran kongen
og mange bagefter. Han red stilfærdig og talte ikke. Han red
længe saaledes, og saa sig lidet om. Da red biskopen hen til ham
og spurgte, hvad han tænkte paa, da han var saa stille; ellers
var kongen stadig glad og snakkede med sine folk paa færden.
Da svarede kongen alvorlig: «Underlige ting kom mig fore en
stund, da jeg saa vest over Norge fra fjeldet. Det randt mig
ihu, hvor mangen glad dag jeg har havt i dette land. Jeg flk
da et syn over hele Trondelagen, og saa over hele Norge, og jo
længer dette syn varede, desto videre blev det, til jeg saa ud
over hele verden, baade over land og sjø. Da kjendte jeg igjen
nøie de steder, hvor jeg for havde været, og lige saa tydelig de
steder, hvor jeg for ikke har været, og nogle saadanne, som jeg
har hørt om, og ogsaa dem, som jeg ikke før har hørt tale om,
baade bebygget land og ødemarker, saa vidt som verden er.»
Biskopen sagde, at dette syn var helligt og mærkeligt.
Et under skede paa Sul. Nær gaarden laa der agre ved
veien. Kongen bad sine mænd fare varlig frem og ikke ødelægge
kornet for bonden. Saalænge kongen var nær, gjorde de det
ikke, men de, som kom senere, løb over ageren. Bonden der
hed Thorgeir Flekk. Thorgeir klagede siden over den skade, som
kongsmændene havde gjort ved at træde ned alle hans agre.
Kongen siger, at det var ilde, og red did, ageren havde staaet.
Kornet var lagt helt ned paa jorden. Han red rundt om ageren
og sagde, at han ventede, at Gud vil oprette skaden, og at ageren
vilde blive bedre om en uge; det blev den bedste ager, saa som
kongen sagde.
Beretningen om Arnljot Gelline er, som før omtalt, mistænkelig
og ligesaa den omhu, Olav viser ved at give penge til sjælebod
for de bonder, der kjæmpede mod ham. Det heder, at kongen
tog mange mark sølv, gav det til en bonde og sagde, at af disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
