- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
153

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LEKSVIKEN HERRED.

153

Undseljen kan sammenstilles med Vasseljen i Malvik; begge
har sandsynlig fra først af været elvenavne.

Helaas. Iste led er sandsynlig kjattr, afsats, terrasse, som
nu overalt i Indherred er blevet til hell.

Kjellingberg, gammelt navn Kerlingarberg, hvori Iste led er
genitiv af kerlivg, kvinde. Som saa mange med dette ord
sammensatte stedsnavne hentyder det vel til, at gaarden har været
eiet af en enke.

Holien. Det forklares som sammensat med rö, rå, vraa,
afkrog, hvilket vel ogsaa kunde passe her. Rö er ellers ogsaa
et gammelt elvenavn, og Uö findes ofte sammensat med saadanne.

Bjørkan, gammelt navn Bjarka, vel her som almindelig
oprindelig elvenavn, afledet af trænavnet bjçrk; der gaar en bæk
forbi gaarden.

Grindflaten.- 1ste led betegner vel her som ofte, at stedet
laa nær et grindeled; 2det led er flata, flade.

Vigtil, oprindelig Vigdeild, af vig, kamp eller drab, og deild,
tvist, trætte, kamp. Navnet maa være lagt paa disse eiendomme,
fordi de engang har været gjenstand for tvist, der har ført til
blodigt sammenstød. Ellers kan deild i gaardnavne ogsaa
betegne del, part, og paa Shetland og Færøerne betegner det et
afdelt stykke, et jordstykke.

Talmo kan komme af telgr, folkesprogets telg eller talg,
bregne; altsaa en med bregner bevokset mo.

Landsem. Navnet findes i Rindalen og er sikkert her
oprindelig Landsefni, emne til land, sammensat med efni. Navnet
kunde efter formen vel ogsaa forklares af Imndsendi i betydning
bygdens ende. Baade ældre skriftformer og nutidsformen taler
dog her mest for den første forklaring.

Klungerbuan. 1ste led er klungr, klunger, nypetorn, ofte
brugt i stedsnavne, især sammensat med -land og -set.

Sellien. Iste led er selja, silje.

Drætvik. I 1ste led har man folkesprogets drætte, sted, hvor
en not bekvemt kan drages op af sjøen; gaarden ligger ved
fjorden.

Tronvik er sammensat med mandsnavnet Trond.

Holmen kommer af holmi, holme.

Kambæk. Gaarden ligger ved en bæk under en høi fjeldkam.

Rørvaslien ligger ved Rørvatn. Navnet kommer enten af
fiskenavnet eller af plantenavnet røyr, snarest vel det første.

Juvassæteren ligger ved Juvatn, d. e. Djupvatn.

Baavashaugen har ogsaa navn af et vand. Baa- kunde vel
være boöi, i folkesproget bode, boe, et skjær, hvorpaa vandet
brydes.

Kvistenlien. Det synes tvivlsomt, om 1ste led kan være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free