- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
161

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

140

kan følges langs strøget i 12 km.s længde, først til bunden af
Elvs/jorden og senere frem til Fuglestrand.

Marmoren ledsages af mægtige, men oftest temmelig urene
kalkstene, som i Dolstadaasen ved Mosjøen, nu og da af
dolomitmarmor. Marmoren er efter dette vidt udbredt; fra Fjeldbækmo
og østover mod Hatfjelddalen kirke gaar landeveien ofte paa
kalksten. Mægtig er kalkstenen i bunden af Svenningdalen, fra
Laks-fors over Bjornaadalen til Dolstadaasen, ved Mjaavatn, omkring
Granaas og op gjennem Drevjebygden.

Hvid marmor findes ved Hals. Remmen og Andaas (øst for
Mosjøen) og ved Granaas.

Langs Hatfjelddalselven, fra lidt söndenfor Fellingfors til
henimod Fjeldbækmo, ligger mægtige lag af skifere, særlig
glimmer-og hornblendeskifere.

I Vefsen optræder, foruden marmor og glimmerskifer, gneis,
og desuden ikke lagdelte bergarter, som i Svenningdalen stribet
granit; ved Mosjøen, fra Halsøen til Fustvatn, er et felt af gabbro,
og endelig er der ved Ømervatn et felt af hvid granit.

I Eiteraafjeldet vest for Svenningdalens sølvgruber ligger der
en mægtig lagrække af gneis som i Dunderlandsdalen. Gneisen
staar ved foden af Øifjeldet, vistnok en yngre gneis.

I Svenningaasen optræder en gneislignende granit. I
Eiteraa-dalen, en sidedal paa vestsiden af Vefsens dalføre, er der gneis
med lag af krystallinsk kalksten. Strøget er her efter dalens
retning eller omtrent syd—nord. Fra Eiteraadalen fortsætter
gneisen østover ned i Vefsens dalføre. Stribet granit som i
Svenningaasen findes ved Alsgaarden omkring 12 km. sønclenfor Mosjoen
og langs toppen af Øifjeldet. Et lidet stykke nordenfor Mosjøen
er der forskjellige gabbroer paa Vefsenfjordens østside til Fustvatn.
Opjie i fjeldene, vest for Vefsens dalføre, er der granit, der
nærmere mod dalen afløses af gneis og glimmerskifere i stærke
folder; saa følger glimmerskifer, og nær Kvandal sydøst for
Mosjøen er der mægtige marmordrag, dels kalkmarmor, dels
dolomitmarmor, vekslende med glimmerskifere og noget
horn-blendeskifer. Disse bergarter holder ved til Mosjøen og østover
til Dolstadaasen med steilt, foldet lagstilling.

Ved den sydvestre ende af Ømervatn er et felt af vakker
hvid granit. Den er middelskornet, med næsten hvid feldspat
og hvid kvarts; bergarten ved Aspenes paa nordsiden af Fustvatn
har næsten sort hornblende paa hvid bund og er ogsaa en vakker
bergart, som er anvendt til bygningsmateriale i Mosjøen.

Serpentin forekommer adskillige steder i Hatfjelddalen,
saaledes i Grytetind, Rødfjeld og flere toppe ved Krutaadalen, i Hatten
og mindre kupper deromkring, ligeledes i flere smaa felter i
Borge-fjeldet.

11 — Nordlands amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free